Dansk kendispar venter barn nummer to

'Paradise Hotel'-deltageren Jasmin Melina Rendbæk og håndboldspilleren Fredrik Schilling bliver forældre igen næste år

Den lykkelige familie får snart et ekstra medlem. Foto: Privat
Den lykkelige familie får snart et ekstra medlem. Foto: Privat

Jasmin Melina Rendbæk og Fredrik Schilling er lykkelige for tiden, og det er der en helt bestemt årsag til.

Kendisparret venter nemlig barn sammen for anden gang. Det fortæller førstnævnte i et opslag på Instagram.

'Lykken må være at have de her to ved min side, og vide at der i virkeligheden faktisk er 3,' skriver Jasmin Melina på det sociale medie, hvor hun både har delt et billede fra fødslen af parrets datter, Luna, samt et nyt billede af den nu toårige pige, som holder et scanningsbillede.

Jasmin fortæller til Ekstra Bladet, at familieforøgelsen sker til foråret, og at de glæder sig meget.

- Vi blev selvfølgelig meget glade, da vi fandt ud af, at vi skulle være forældre til to, fortæller hun.

25-årige Jasmin Melina Rendbæk, der medvirkede i 'Paradise Hotel' i 2016, hvor hun kunne glæde sig over titlen som Miss Paradise, og 31-årige Fredrik Schilling, der til daglig spiller i Århus Håndbold, stod frem som kærester i slutningen af 2017 og flyttede få måneder senere sammen.

Jasmin Melina er træt af, at folk kigger på hende, som om hun har en spiseforstyrrelse. Nu tager hun bladet fra munden. Foto: TV3 Danske kendte Tv-kendis deler hudløst ærligt billede

Fredrik Schilling (med nummer 31) spiller for Århus Håndbold. Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
Fredrik Schilling (med nummer 31) spiller for Århus Håndbold. Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
 

I august 2018 kom datteren Luna så til verden, og den nu toårige pige kan altså nu glæde sig til at skulle være storesøster om nogle måneder.

- Det bliver helt fantastisk at skulle være mor til to, og vi glæder os specielt meget til, at Luna får titlen som storesøster. Hun bliver den sødeste og kærligste storesøster.

- Vi glæder os utroligt meget til at møde vores nye lille menneske og blive en familie på fire til foråret, lyder det fra den tidligere paradiso, der fortæller, at graviditeten var planlagt.

Parret kender kønnet, men det vil de gerne holde for sig selv lidt endnu.