Dansk kendissøn tiltalt for vold

Oliver Jagd Miehe-Renard skal for retten i starten af december, hvor han står tiltalt for vold

Oliver Jagd Miehe-Renard på den røde løber i 2011. Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix
Oliver Jagd Miehe-Renard på den røde løber i 2011. Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Oliver Jagd Miehe-Renard er blevet tiltalt for vold. Oliver, der er søn af skuespillerparret Martin Miehe-Renard og Karin Jagd, skal 5. december møde op i Retten i Lyngby, hvor sagen kører som en tilståelsessag.

Oliver, der onsdag fyldte 30 år, er tiltalt for vold efter straffelovens paragraf 244, stk. 1. Det fremgår af en retsmødebegæring, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Han er tiltalt for at have taget kvælertag på en kvinde samt slået hende én gang i ansigtet med knyttet hånd. Episoden skulle være sket 7. august 2019 omkring klokken 3.50 på Olivers bopæl i Charlottenlund.

Ud over Oliver kommer Kriminalforsorgen også til at være til stede ved Retten i Lyngby.

Bubber venter barn med en ny kvinde. Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte - 16. nov. 2019 - kl. 15:51 Bubber afslører: Har gjort barnepigen gravid

Det er nemlig ikke første gang, at skuespillersønnen, som selv tidligere har medvirket i ting som tv-serien 'Lulu & Leon' og julekalenderen 'Alletiders julemand', er kommet i problemer med det danske retssystem.

I 2014 blev Oliver sammen med to andre dømt for at have truet, slået, frihedsberøvet og forsøgt at afpresse en jævnaldrende ung mand.

Dengang blev Oliver idømt en kombinationsdom på tre måneders ubetinget fængsel og tre måneders betinget fængsel. Den ubetingede del af dommen havde han allerede afsonet under varetægtsfængslingen, og derfor kunne han forlade retten som en fri mand - dog med en plet på straffeattesten.

Og nu kan han altså i starten af december få en ny plet på straffeattesten.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Martin Miehe-Renard, som venligt oplyser, at han ikke ønsker at kommentere sagen. Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Oliver Jagd Miehe-Renard eller Karin Jagd.

Se også: Ramt af ny stor sorg