Dansk komiker forgiftet af østers

Komikeren Leif Maibom og ni andre blev ramt af sygdom efter at have spist rå østers på en østers-safari

Leif Maibom blev meget syg efter at have spist østers fra Sort Safari. Foto: Christer Holte
Leif Maibom blev meget syg efter at have spist østers fra Sort Safari. Foto: Christer Holte

Påskelørdag tog journalist Holger Jepsen fra Jydskevestkysten på østers-safari arrangeret af firmaet Sort Safari med familien ud for Rømø for at samle østers.

Han samlede så mange af de lækre skaldyr, at han besluttede sig for at dele dem med sine venner.

Journalisten valgte blandt andre at dele sin fangst med komikeren og revydirektøren Leif Maibom og folketingspolitikeren Benny Engelbrecht (S).

Men mandag efter de havde indtaget skaldyrene, var både Holger Jepsen, Leif Maibom og deres familier meget syge.

Det skriver Jydskevestkysten.

- Vi spiste dem naturel, som man siger. Dagen efter var der ikke noget, men mandag skulle min kone og jeg på wellness-ophold. Vi tjekkede ind ved middagstid, gik direkte i seng og lå der i et døgn. Vi var lige nede for at se restauranten og smage på en forret, men det blev ikke til mere end det, for vi var simpelthen for syge, siger Leif Maibom til Jydskevestkysten.

Se også: 'Dallas'-stjerne er død

- Vi spiser altid rå østers til nytår, men jeg har aldrig oplevet at blive syg af dem før, siger han videre.

Til Ekstra Bladet fortæller Leif Maibom, at han har fået det meget bedre, siden han blev syg i mandags.

- Det går da bestemt bedre, men jeg er ikke helt på toppen. Jeg har været syg fra mandag morgen. Vi tjekkede ind på Kragerup gods mandag, og der fik jeg det skidt i maven. Jeg kom slet ikke ud af sengen. Min kone blev også syg. Vi kunne ikke spise vores fine middag, men måtte bare få vand. Så den tur blev bare ødelagt, siger han.

Leif Maibom er i bedring, men har været syg i flere dage, efter han spiste østers. Foto: Christer Holte
Leif Maibom er i bedring, men har været syg i flere dage, efter han spiste østers. Foto: Christer Holte
 

Har advaret arrangører
Holger Jepsen oplevede noget lignende, og derfor har han nu valgt at sende en mail til Sort Safari for at oplyse dem om, at der er mindst ti, der er blevet syge af østers fra deres safai. Ifølge ham havde de nemlig fået at vide, at de østers, de kunne samle med Sort Safari, var af den fineste kvalitet.

- Der er flere, der går rundt derude og samler østers selv, og det kan være, at de ikke er klar over risikoen. Det er kun rimeligt, at folk får at vide, at det kan ske, og at der er nogle, der er blevet syge af rå østers fra det område, siger Holger Jepsen til Jydskevestkysten.

Se også: Prinsesse Benedikte i 'giftigt' angreb på Mary

Sort Safari advarer dog på deres hjemmeside om den risiko, der kan være forbundet med at spise østers og muslinger, man selv har indsamlet. På hjemmesiden fremgår det blandt andet, at man kan blive ramt af maveonde, hvis man spiser rå østers, der har båret på en virus.

Også Benny Engelbrecht blev syg af at spise østers. Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
Også Benny Engelbrecht blev syg af at spise østers. Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
 

Ekstra Bladet har desuden været i kontakt med Sort Safari, men det har ikke været muligt for dem at komme med en kommentar til sagen.

Se også: I panik: Smuglede ulovlige stoffer

Skærm

Mest læste i flash!