Dansk komiker i chok efter kræftkontrol: Gennemgår voldsom operation

Mark Le Fêvre fik sit livs største chok for en måned siden

Heldigvis viste det sig, at der ikke var tale om kræft. Foto: Jonas Olufson
Heldigvis viste det sig, at der ikke var tale om kræft. Foto: Jonas Olufson

Da komikeren Mark Le Fêvre for en måned siden fik fjernet et modermærke på sit baghoved i forbindelse med en kontrol, fik han en nedslående besked.

Prøverne viste nemlig tegn på kræft.

Lægerne på Rigshospitalet tog ikke nogen chancer, og Mark Le Fêvre blev derfor indkaldt til operation, hvor kirurger skulle fjerne et stort område ved hovedet.

Det fortæller han om i et ærligt opslag på sin Instagram-profil, hvor han ligeledes deler et billede fra hospitalssengen og det ar, han har fået i forbindelse med operationen.

Her betegner han selv den ubehagelige oplevelse som sit 'livs største forskrækkelse'.

'Man kunne dog ikke stille en klar diagnose om hvorvidt det var ondartet eller ej. Men fordi der var tegn på kræft, vælger lægerne for en sikkerheds skyld at operere. Så jeg fik fjernet en ordentlig luns hud fra mit hoved', skriver Mark Le Fêvre på sin Instagram-profil.

Se også: 'Årgang 0'-stjerne: - Jeg er skuffet

'HELDIGVIS var der ikke yderligere tegn på kræft. Tilbage er blot en souvenir i form af et lidt stort ar. Og jeg kan nu betragte mig selv som værende frisk som en havørn. En havørn, der godt nok lige skal komme sig ovenpå forskrækkelsen', skriver han videre.

I opslaget takker han samtidig lægerne på Rigshospitalet.

'Jeg skriver egentlig først og fremmest det her for at rette et KÆMPE tak til alle de superhelte, der arbejder inde på Rigshospitalet. I er kæmpe stjerner i min bog. Og hvor klichéfyldt det end måtte lyde, så husk nu at komme en smut forbi lægen i ny og næ, man ved jo desværre aldrig. Pas på jer selv', skriver han videre.

Under billedet vælter det ind med god bedring-hilsner fra Le Fêvres venner og kolleger.

Heriblandt Anders Breinholt, Lina Rafn og Ruben Søltoft, der alle sender kærlige hilsner i hans retning.

Christopher Læssø og Karina Frimodt i en argentinsk tango. Foto: Jonas Olufson Danske kendte - 23. nov. 2019 - kl. 09:26 Stjernepar i chok: Nærmest ulideligt!

Du kan læse hele Mark Le Fêvres opslag herunder:

Lider af angst for døden
Mark Le Fêvre har tidligere ærligt fortalt i et interview med Ekstra Bladet, at han i mange år af sit liv har lidt af dødsangst, og at kræft blandt andet var en af de sygdomme, han frygtede, ville ramme ham.

- Min dødsangst har altid været der. I mange perioder har jeg været helt vildt bange for sygdomme. Helt hypokonder-niveau, hvor det påvirker ens hverdag alt for meget, for man kan ikke rigtig finde glæden, fordi man hele tiden går og bekymrer sig om, at man skal dø eller sådan nogle ting, sagde han dengang til Ekstra Bladet.

- Det er kommet mere på afstand, men det kan sagtens stadig komme op. Det fylder alt for meget, indtil man bliver undersøgt i hoved og røv. Jeg var bange for at få kræft. Jeg ved ikke hvorfor. Det har altid været der. Det er frygteligt. Google tror jo også altid, det er kræft. Man må aldrig google det, sagde han videre.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Mark Le Fêvre, der oplyser, at han ikke har yderligere kommentarer til opslaget.

1 af 2 
2 af 2 Heldigvis viste det sig, at der ikke var tale om kræft. Foto: Jonas Olufson
Mest læste i flash!
Hent flere