Dansk manuskriptforfatter er død

Mogens Kløvedal Pedersen er død - 76 år gammel

Mogens Kløvedal blev ramt af kræft i foråret og døde lørdag som følge af sygdommen. Foto: Morten Langkilde
Mogens Kløvedal blev ramt af kræft i foråret og døde lørdag som følge af sygdommen. Foto: Morten Langkilde

Manuskriptforfatteren til film som 'Hodja fra Pjort' og 'Otto er et næsehorn', Mogens Kløvedal Pedersen, er død.

Det bekræfter familie og venner over for Ekstra Bladet.

Mogens Kløvedal Pedersen sov stille ind natten til lørdag efter længere tids kamp mod kræft. Han blev 76 år gammel.

På sin Facebook har Anna Kløvedal, der tidligere var gift med Mogens Kløvedal Pedersen, sendt en gribende hilsen til sin eksmand, som ligeledes var far til deres fælles datter Emilie, som døde, da hun var 15 år gammel.

Meget nære venner
Til Ekstra Bladet fortæller hun, at hun er meget berørt af Mogens Kløvedal Pedersens død. De to havde et meget nært forhold helt til det sidste.

- Mogens holdt fanen højt til det sidste, hvor han var på hospice. Jeg var der meget og fik en god og nær tid med ham til sidst. Han ville ikke snakke sygdom. Han ville frygteligt gerne tale om livet, men i den sidste tid åbnede han op om om at snakke om vores datter, som vi mistede i 2004. Vi fik talt om alt det, der skulle tales om, og jeg tror, at det var rigtig godt for os begge to. Vi fik et fint farvel. Vi var gift i mange år, men havde en helt ukompliceret skilsmisse og forblev nære venner, siger Anna Kløvedal til Ekstra Bladet.

Ifølge Anna Kløvedal har det været ganske svært for hende at tage afsked med sin eksmand.

- Det har været overraskende hårdt for mig at tage afsked med ham. For det er mange år, jeg har været sammen med ham og været venner med ham. Vi har hele tiden haft kontakt. Han er min datters far, og vi har gået igennem så mange forfærdelige ting sammen. Det skaber et bånd, som aldrig holder op. Jeg tror, at det kom bag på Mogens, hvor syg han var, for han var en levemand, og han var et meget stærkt menneske, som selvfølgelig også har levet et hårdt liv, siger hun videre.

Ole Lund Kirkegaard har leveret historien til eventyrfilmen 'Hodja fra Pjort', som Mogens Kløvedal Pedersen har skrevet manuskriptet til. Foto: DR1
Ole Lund Kirkegaard har leveret historien til eventyrfilmen 'Hodja fra Pjort', som Mogens Kløvedal Pedersen har skrevet manuskriptet til. Foto: DR1

Ville diskutere
Anna Kløvedal vil huske tilbage på Mogens Kløvedal Pedersen som et helt særligt menneske.

- Han var altid et kollektiv-menneske på godt og ondt. Han elskede at sætte sig og snakke i timevis. Han vidste alt og var meget vidende. Man ville aldrig spille Trivial Pursuit med ham, for så vidste man med garanti, at man ville tabe. Han var diskussionslysten helt indtil, han kom på hospice. Og så var han jo en gudsbenådet dramaturg. Det havde han virkelig flair for, siger ekskonen med et smil.

- Han fik dog aldrig nok 'credit' for de ting, han lavede, fordi han var så uegennyttig, siger Anna Kløvedal.

Til Ekstra Bladet fortæller journalist John Stefan Olsen, som er en god ven af Mogens Kløvedal Pedersen, at han også er meget berørt over de triste nyheder.

- Jeg har mistet en spændende, begavet inspirerende personlighed, som jeg er dybt taknemmelig over at have haft som ven. Men han har levet et godt og langt liv, siger John Stefan Olsen.

Langt samarbejde
Han og Mogens Kløvedal Pedersen har kendt hinanden i mange år og arbejdet tæt sammen. De mødte hinanden på TV2, hvor Mogens Kløvedal Pedersen var dramachef.

- Jeg mødte Mogens i 1989, hvor jeg var menig researcher på Nordisk Film, der producerede Eleva2eren. Mogens kom til evaluering mandagen efter programmet om fredagen, og jeg var lidt ærbødig overfor redaktøren fra TV2. Men i stedet for en selvhøjtidelig redaktør, mødte jeg et søgende, begavet og usnobbet menneske, som kom til at betyde uendelig meget for mig. Som mentor og de sidste mange år som ven, siger John Stefan Olsen.

Se også: Legendarisk musiker død

- Mogens var en sydhavnsdreng, som aldrig blev dresseret, og som hadede autoriteter, der i kraft af position og selvovervurdering ville pådutte andres deres meninger og smag. Det var Mogens, der trodsede nervøse chefer og som dramachef på TV2 bakkede op om de Nattergales 'The Julekalender'. Det var Mogens, der trodsede DFI og støttede Lasse Spang Olsens kontroversielle actionkomedie 'I Kina spiser de hunde', og den skøre julekalender 'Familien Andersens Julehemmelighed' blev skabt på Mogens stædighed, fortsætter han.

Mogens Kløvedal Pedersen havde også en finger med i spillet i forhold til filmen 'Otto er et næsehorn'. Foto: PR Foto/Warner & Metronome film Aps
Mogens Kløvedal Pedersen havde også en finger med i spillet i forhold til filmen 'Otto er et næsehorn'. Foto: PR Foto/Warner & Metronome film Aps

Fandenivoldsk
Ifølge John Stefan Olsen var Mogens Kløvedal Pedersen fandenivoldsk, og han var ikke bange for at gøre op med autoriteterne.

- Mogens var og blev selv skæv. Også i opgør med autoriteter. Irriterende men altid udfordrende med sin umættelige appetit på viden. Han var et omvandrende vidensbibliotek med alt på hylderne.  Vi kunne skændes, så det bragede, men så fik jeg en øl og han et glas vin, og så talte vi om alt. Liv og død, og den vidunderlige datter, Emilie, han mistede i 2004, og som spaltede ham i to – en der levede i hverdagen, og en der konstant sørgede, siger Mogens Kløvedal Pedersens gode ven.

Prins Philip slap fra ulykken uden skader. Foto: AP Intl. kongelige - 19. jan. 2019 - kl. 12:27 Skuespiller i angreb på prins Philip: Egoistiske idiot!

Lang karriere
Som manuskriptforfatter stod Mogens Kløvedal Pedersen i spidsen for flere af 80'ernes store film som 'Har du set Alice?', 'Cirkus Casablanca', 'Drengen der forsvandt', 'Hodja fra Pjort' og 'Otto er et næsehorn'.  Mogens Kløvedal Pedersen har også arbejdet med på 'Strisser på Samsø' og andre store, danske tv-serier.

Mogens Kløvedal Pedersen var i en årrække også dramachef på TV2. Her var han blandt andet med til arbejdet med 'The Julekalender' og 'I Kina spiser de hunde'.

Mogens Kløvedal Pedersen var i sine unge dage en del af det ikoniske kollektiv Maos Lyst på Svanemøllevej i Hellerup. Kollektivet blev startet 1. august 1968, hvor ni voksne og to børn flyttede ind i en større villa i nummer 88, og senere kom der flere og flere mennesker til.

På postkassen var der ud over Mogens Kløvedal Pedersen også navne som Troels Kløvedal og Ebbe Kløvedal Reich. Alle tog de navnet 'Kløvedal' med inspiration fra Ringenes Herre.

Carol Channing blev 97. Hun levede hele livet med en stor passion for scenen. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kendte - 15. jan. 2019 - kl. 15:20 Verdenskendt skuespiller død

Særligt Mogens Kløvedal Pedersen og Troels Kløvedal forblev gode venner frem til Troels Kløvedals død i december 2018.

Axel Strøbye i 'Otto er et næsehorn'. Foto: PR Foto/Warner & Metronome film Aps
Axel Strøbye i 'Otto er et næsehorn'. Foto: PR Foto/Warner & Metronome film Aps

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen