Dansk modekonge om alvorlig sygdom: Har løjet om den i årevis

Manden bag de ikoniske stribede t-shirts, Mads Nørgaard, afslører, at han lider af en uhelbredelig sygdom

- Det værste scenarie var, at min kone og jeg gik fra hinanden, og at jeg endte i en kørestol, siger Mads Nørgaard til Euroman. (Foto: Anthon Unger og Mik Eskestad/Polfoto)
- Det værste scenarie var, at min kone og jeg gik fra hinanden, og at jeg endte i en kørestol, siger Mads Nørgaard til Euroman. (Foto: Anthon Unger og Mik Eskestad/Polfoto)

Der er en god chance for, at du har en eller flere af Mads Nørgaards stribede t-shirts eller sømandstrøjer liggende i klædeskabet.

Den danske modeskabers design og hans butikker på Strøget i København har opnået ikonstatus  i dansk mode, og selv om de færreste nok ville genkende ham på gaden, er den 54-årige Mads Nørgaard blandt de mest kendte navne i modebranchen.  

I det seneste nummer af Euroman afslører designeren, at han lider af en uhelbredelig sygdom.

Se også: Modekonge svarer på homo-kritik

For nogle år siden begyndte han at humpe på venstre ben, når han løb, og efter en måned med prøver og scanninger fik han svar på hvorfor. Han har sklerose; en kronisk sygdom, der angriber centralnervesystemt, og som kan være stærkt invaliderende.

- At få diagnosen var som at blive sparket i nyrerne, når du allerede ligger ned, siger Mads Nørgaard til Euroman.

Han fortæller, at han efter diagnosen gjorde sig mange overvejelser over, hvad fremtiden ville bringe.

- Det værste scenarie var, at min kone og jeg gik fra hinanden, og at jeg endte i en kørestol.  Jeg troede også, at jeg var nødt til at sælge firmaet, 50 procent af min forretning, fortæller han.

Se også: Afsløret: Stadil og Hummel løb fra alle løfter

Mads Nørgaard insisterede i begyndelsen på at holde sygdommen for sig selv, og ikke engang hans to børn vidste, hvad der var i vejen med hans ben. Først tre-fire år efter, han havde fået dignosen fortalte han sin søn og sin datter, at han havde sklerose.

Herefter besluttede Mads Nørgaard at være åben om sygdommen.

Se også: Tidl. nøgenmodel Birte Tove er død

- Det var en glæde at kunne sige det. Efter alle de år, hvor jeg notorisk løj om det. Sille (hans kone, red.) syntes, at vi tidligere skulle have fortalt det til alle. Men jeg skulle først vænne mig til det selv. Have det på plads i mit indre, forklarer han.

Selv om designeren i dag ikke længere løber,  føler han, at han er sluppet billigt.

- Jeg er glad for, at jeg overhovedet kan gå. Det er der mange med min diagnose, der ikke kan. Det er billigt sluppet, særligt hvis det ikke bliver værre, siger han.

Mads Nørgaard ønskede ikke at tale med Ekstra Bladet til denne artikel.

Sklerose-ramte Dorthe Runge Madsen ville gerne tale med Ekstra Bladet tilbage i september 2013. Hør Dorthe fortælle om livet - og de svære vilkår - med sklerose i indslaget herunder:

1 af 2 
2 af 2 - Det værste scenarie var, at min kone og jeg gik fra hinanden, og at jeg endte i en kørestol, siger Mads Nørgaard til Euroman. (Foto: Anthon Unger og Mik Eskestad/Polfoto)

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere