Dansk model i trafikuheld

Parisa Tay slap heldigvis fra uheldet med mindre knubs

Paria Tay deltog som det danske bidrag under Miss International 2018 i Asien. Foto: Privatfoto
Paria Tay deltog som det danske bidrag under Miss International 2018 i Asien. Foto: Privatfoto

Den danske model og skønhedsdronning Parisa Tay, der blandt andet har deltaget i Miss International i 2018, var søndag involveret i et trafikuheld.

Det skriver hun i et opslag på Facebook, hvor hun også viser billeder af sin beskadigede bil.

Til Ekstra Bladet fortæller hun, at det endnu er uvist, hvad der er årsag til uheldet.

- Det skete så hurtigt. Det skete på under et sekund. Jeg kan bare huske, at jeg hørte en mærkelig lyd. Det kan muligvis være dækket, der er sprunget, hvilket har gjort, at bilen så er kommet ud af kontrol. Men vi ved det ikke. Jeg prøvede at få bilen på rette køl og ikke at gå i panik, siger hun og fortsætter:

- Heldigvis har jeg stor erfaring med biler, fordi jeg har kørt ræs tidligere, så jeg forsøgte at undgå at ramme andre biler og mennesker. Det var mit fokus. Men det kunne ikke undgås. Jeg ramte en anden bil, der holdt parkeret, men jeg forsøgte at trække mig til siden, og der ramte jeg så en bygning og beton, inden jeg fik stoppet bilen. Der var ikke andre muligheder, forklarer hun videre.

Parisa Tay har tidligere deltaget i flere skønhedskonkurrencer. Foto: PR foto
Parisa Tay har tidligere deltaget i flere skønhedskonkurrencer. Foto: PR foto

Meget kvalme
Uheldet skete, da hun var på vej op for at tanke bilen bilen omkring klokken 06.50 om morgenen i Lyngby, og kort efter episoden blev Parisa Tay kørt på hospitalet i ambulance.

- På hospitalet blev det konstateret, at jeg har fået hjernerystelse og flere hårde slag og skader omkring mine knæ og andre muskler. Men jeg har heldigvis ikke brækket noget, fortæller hun.

Se også: Dansker løb med 'Mrs. Superstar'-titel

På grund af hjernerystelsen skal hun dog holde sig i ro den næste tid.

- Jeg har haft meget kvalme og kraftig hovedpine siden. Jeg havde det så dårligt i nat, at jeg ringede ind til lægen og spurgte, om det var normalt, eller om der skulle gøres noget. Men der skal bare være nogen hos mig for at holde øje med mig, og så skal hun holde sig i ro, siger hun.

Parisa Tay har tidligere dannet par med rigmanden Peter Asschenfeldt. Foto: Privatfoto
Parisa Tay har tidligere dannet par med rigmanden Peter Asschenfeldt. Foto: Privatfoto

Efter uheldet har Parisa Tay et klart budskab til sine medmennesker:

- Jeg var meget overrasket og chokeret over uheldet, men jeg priser mig lykkelig over, at jeg slap billigt og overlever. Og det viser, at det er vigtigt, at vi sætter pris på de minutter og sekunder, vi lever i. Mit budskab er, at folk skal sætte pris på hinanden og holde af hinanden, så længe vi har hinanden. Man ved ikke, hvad der sker i morgen, om man eksempelvis kører galt i en trafikulykke, siger hun og fortsætter:

- Mit budskab er, at vi i 2019 er meget optagede af os selv. Mange er optaget af arbejde og af deres karriere, men det er vigtigt at være opmærksomme på hinanden, før det er for sent. Det er vigtigt, at vi sætter pris på hinanden. Det er vigtigt ikke at være selvoptaget og egoistisk, for livet er så kort, og vi lever kun én gang. Man må ikke glemme de gode, gamle værdier.

Parisa Tay er dansk deltager i Miss International 2018. Foto: Frank Martin Danske kendte - 21. okt. 2018 - kl. 21:37 Parisa Tay: Miss med et godt hjerte

Netop det vil Parisa Tay tænke ekstra meget over i fremtiden.

- Jeg kunne mærke det på min egen krop og sjæl. Det tager ikke mere end et par sekunder, så er man done. Jeg er taknemmelig for, at jeg er i live.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere