Dansk musiker bliver hoteldirektør

Helge Engelbrecht skal drive hotel i byen, hvor han i forvejen har spille- og kulturstedet Mariehaven

Helge Engelbrecht  er forsanger i gruppen Neighbours. Foto: Anita Gravesen
Helge Engelbrecht er forsanger i gruppen Neighbours. Foto: Anita Gravesen

66-årige Helge Engelbrecht kan nu skrive et nyt punkt på sit efterhånden omfattende cv. Musikeren, forfatteren og ejeren af spille- og kulturstedet Mariehaven i Ansager kan nu også kalde sig hoteldirektør.

Det er hotellet i den jyske landsby, der ligger mellem Varde og Grindsted, som Helge Engelbrecht har besluttet sig for at kaste både penge og energi efter.

- Ja, stillingen var ledig, så hvorfor ikke, siger Helge Engelbrecht om tjansen som direktør på musikhotellet, der i siden i sommer har været drevet af frivillige i Ansager.

- Det er stadig byens hotel og det vil det blive ved med at være. Vi er 200 fra byen, der har part i hotellet, og mange har knoklet for at få det til at lykkedes. Men det er ikke bare sådan lige at drive et hotel. Det kræver koordinering, og i al beskedenhed synes jeg efterhånden, at jeg har har lært så meget om ledelse gennem mit orkester og Mariehaven, som jeg har haft i 10 år, at jeg synes, jeg burde kaste mine kræfter efter det, siger han til Ekstra Bladet.

Helge Engelbrecht foran den store scene i sin baghave. Hver sommer strømmer danske og udenlandske kunstnere til for at synge og spille i Mariehaven. Foto: Anita Graversen Danske kendte - 24. jul. 2018 - kl. 22:21 Helges jyske Nashville: Her kan vi synge falsk i harmoni

Musikhotellet og Mariehaven har i årevis haft et tæt samarbejde, og det bliver ikke mindre i fremtiden.

- Vi har både haft slagteri og en møbelfabrik i vores by. De er lukkede nu, så det glæder mig virkelig at se, hvor meget vi kan skabe med kultur og musik. Vi kan selvfølgelig ikke redde byen alene, men vi hjælper, når vi tiltrækker så mange mennesker, siger Helge Engelbrecht, der ikke selv kommer til at skifte sengetøj og lave morgenmad til hotellets gæster i fremtiden.

- Det regner jeg ikke med, nej. Vi har en kok ansat og ellers er det baseret på frivillige. Men det er en stor ting at drive et hotel, og de frivillige skal ikke slides op. Derfor skal vi have ansat nogle til at tage de tungest opgaver, siger musikeren, der synes, at byen og hotellet mangler en helt afgørende ting for at få sat ekstra skub i udviklingen.

- Vi mangler en koncertsal, og det skal vi have investeret i, siger Helge Engelbrecht, der sammen med bestyrelsen på hotellet er ved at få de sidste detaljer på plads i den ny selskabskontruktion.

- Jeg regner med at det er på plads i starten af det nye år, siger han.

Se også: Dansktop-stjerne skal rive bro ned

Siden beboerne i byen gik ind i driften af hotellet i Ansager, har det fået en ordentlig omgang. Det rummer nu syv nyrenoverede værelser, et nyt køkken og har nyt tag. Derudover er der i forbindelse med hotellet en hytteby med 10 hytter med plads til fire personer i hver.

- Så det er er noget at se til, siger musikeren, der kunne gå på pension og nyde sit otium, hvis han ville. Men intet ligger han mere fjernt. Jo flere bolde i han har i luften, des bedre trives han.

- Jeg føler faktisk, at jeg aldrig har haft mere energi, end jeg har nu. Jeg kan godt blive lidt fornærmet, hvis folk spørger, hvornår jeg holder op med at spille. Det gør jeg ikke. Jeg bliver ved. Og det sjove er, at når man når min alder, så giver det nogle gange point i sig selv griner han.

Helge Engelbrecht har flere gange stillet op ved Dansk Melodi Grand Prix - blandt andet i 1987, hvor han skrev vindermelodien 'En lille melodi', som blev sunget af  Anne Herdorff. Foto: Anita Gravesen
Helge Engelbrecht har flere gange stillet op ved Dansk Melodi Grand Prix - blandt andet i 1987, hvor han skrev vindermelodien 'En lille melodi', som blev sunget af Anne Herdorff. Foto: Anita Gravesen
 

Mest læste i flash!
Hent flere