Dansk musiker udstødt: Du skal have psykologhjælp

Peter Viskinde beretter om intriger bag scenen inden stort anlagt Malurt-comeback i 2020

Malurt anno 2005. (Fra venstre) Peter Viskinde, Pete Repete, Michael Falch, Dia Nielsen og Peter Mors. Foto: Tariq Mikkel Khan
Malurt anno 2005. (Fra venstre) Peter Viskinde, Pete Repete, Michael Falch, Dia Nielsen og Peter Mors. Foto: Tariq Mikkel Khan

Man siger, at der er malurt i bægeret …

I en ellers glædesfyldt stund for rockkvintetten Malurt afslører bandets tidligere guitarist Peter Viskinde sit belastede forhold med Michael Falch, der har ekskluderet ham fra bandet.

Se også: Populært dansk rockband gendannet

Intrigen udspiller sig for åben mikrofon, og over for Ekstra Bladet fortæller Peter Viskinde, at Michael Falch ikke vil ses med ham, før Viskinde får hjælp af en psykolog.

Forvist fra scene
Konflikten toner frem, efter Malurt tidligere på året annoncerede et efterspurgt comeback, der har fostret udsolgte koncerter i sådan grad, at bandet har set deres snit til at arrangere flere.

Peter Viskinde har været med i en væsentlig del af bandets levetid og spiller med på ørehængere som 'Superlove' og 'CPR', ligesom han også var en del af bandets genkomster i 90'erne og igen i 00'erne.

Dog vil Peter Viskinde ikke være at finde på scenen, når Malurt vender tilbage for fyldte koncertsale i 2020.

Spørgsmålstegn
Viskinde er i stedet erstattet af forgængeren Christian Arendt, der ud over at spille med 'Black-Out' og 'Tour de Force' i øvrigt har været ven med Malurts samlingspunkt, Michael Falch, siden teenageårene.

Den manglende invitation til vækkelsen af fordums succes er faldet Peter Viskinde for brystet og har ifølge Viskinde desuden rejst spørgsmål fra nysgerrige fans.

Se også: Hittede i årtier: Dansk rockkæmpe stopper

- De vil vide, hvorfor jeg ikke er med i bandet, og det er egentlig derfor, at jeg udtaler mig nu - for at fortælle sandheden, og fordi jeg har fået de her spørgsmål, siger Peter Viskinde.

Ingen kontakt
Beretningen begynder i marts, da comebacket blev offentligheden meddelt uden Viskindes vidende.

- Jeg havde jo tidligere talt med Michael om, at det kunne være sjovt med en samling af tropperne. Når man så ringer til ham efter at have læst om comebacket i medierne, tager han ikke telefonen, fortæller Peter Viskinde.

Tavsheden fik efterfølgende Peter Viskinde til at sætte spørgsmålstegn ved sin egen manglende deltagelse over sms.

Hjælp fra psykolog
Og så svarede Michael Falch:

'Som gentaget en hel del gange, siden jeg (igen) brød med dig for en del år siden: Jeg er klar til at genoptage min relation til dig, når du er gået ind i et langt behandlingsforløb hos en dygtig psykolog.'

Se også: Dansk rockstjerne scorer millioner

Beskeden var hårdtslående læsning for Viskinde.

- Det er sådan, det er, og jeg er enormt ked af det, fordi jeg føler, at det er en del min fortid, siger Peter Viskinde til Ekstra Bladet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Michael Falch: Ingen kommentar

Michael Falch. Foto: Jonas Olufson
Michael Falch. Foto: Jonas Olufson

Ekstra Bladet har forgæves ringet til Michael Falch, så han kunne give sit besyv med.

I en sms fastslår han, at han ikke ønsker at kommentere sagen, men bekræfter dog, at han tidligere har udtalt til Peter Viskinde, at han har behov for hjælp fra en psykolog.

Michael Falch gør desuden opmærksom på, at den aktuelle turné er en gendannelse af den såkaldte 'Mød mig i mørket'-formation bestående af Michael Falch, Christian Arendt, Pete Repete, Peter Mors og Dia Nielsen.

Skærm

Mest læste i flash!