Dansk Playboy-model om baby-projekt: Det har været hårdt

Den tidligere Playboy-model Joan Divine og 'Vild med dans'-kæresten, Michael Olesen, har forsøgt at få børn i snart fire år

Kampen for at blive gravid har været hård for Michael Olesen og Joan Divine. (Foto: Mogens Flindt)
Kampen for at blive gravid har været hård for Michael Olesen og Joan Divine. (Foto: Mogens Flindt)

Man plejer at sige, at tredje gang er lykkens gang, men for den tidligere Playboy-model Joan Divine og hendes 'Vild med dans'-kæreste, Michael Olesen, bliver sjette gang forhåbentlig lykkens gang.

Parret, der forgæves har forsøgt at blive gravide de seneste fire år, skal nemlig til at gennemgå deres sjette fertilitetsbehandling.

- Det har været ret hårdt som par. Allerede syv måneder inde i vores forhold startede vi på 'projekt baby', så hele vores forhold har faktisk været baseret på det her baby-projekt og alle de op- og nedture, projektet har ført med sig, siger den 37-årige Joan Divine om kampen for at blive gravid.

Joan Divine skal på forsiden af Playboy Venezuela (Foto: Samsoephotography) Kendte Efter 64 gange som Side 9-pige: Nu på forsiden af Playboy

Den tidligere Playboy-model skal ind og scannes på torsdag for at finde ud af, hvilken dag i den kommende uge hun skal have sat æg op. Tidligere har hun kun fået sat et enkelt æg op ad gangen, men denne gang har lægerne giver 'lov' til, at hun får sat to æg op.

- Normalt sætter de kun ét æg på grund af risikoen for komplikationer, men denne gang har vi fået lov til at få sat to æg op, fordi vi har været i gang så længe.

Ifølge lægerne er der ti procent større chance for at blive gravid ved at sætte et ekstra æg. Samtidig er der chance for, at graviditeten fører ud i tvillinger.

- Ti procent lyder meget i vores ører, og hvis det så bliver tvillinger, så tager vi bare det med, siger Joan Divine.

Side 9 artikler Joan Divine går bag kameraet

Årsagen til, at det er så svært for parret at blive gravide, er en blanding af, at Michael Olesens sædkvalitet er lidt lavere end sædvanligt, og at Joan Divine kun har én æggeleder, hvilket mindsker hendes chance for at blive gravid med tyve procent.

Tidligere på året fortalte Joan Divine, at hun i 2013 formåede at blive gravid, men at glæden sluttede brat ved den tredje scanning, da lægen pludselig ikke kunne finde babyens hjertelyd.

- Det med at miste er rigtig hårdt, og derfor har vi også kun fortalt til vores nærmeste, hvad der er sket, skrev hun på sin blog i februar.

Se også: KENDTE STEMMER: Derfor stemmer Joan Divine på...

Kampen for at blive gravid har gjort, at Joan Divine har været nødt til at stikke sig selv med hormoner undervejs, hvilket har medført, at hun har taget ni kilo på i løbet af de seneste 3,5 år.

Derfor har den tidligere Playboy-model svært ved at forestille sig, at parret bliver ved med at forsøge at blive gravide, hvis det ikke snart lykkes.

- Vi har et æg mere tilbage efter de to andre bliver sat op i næste uge, så når det er brugt, så er det ligesom sidste forsøg. Jeg har ikke lyst til at gå igennem hormoner og det igen, og jeg har heller ikke lyst til at blive ved med at prøve til jeg er 40-41-42 år, fortæller hun.

Se også: Michael Olesen akut indlagt

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen