Dansk popstjerne skal giftes

Bryan Rice sagde ja, da kæresten, Mads Enggaard, friede sidste år

Bryan Rice bruger meget af i år på live-koncerter. Foto: Mogens Flindt
Bryan Rice bruger meget af i år på live-koncerter. Foto: Mogens Flindt

Popsangeren Bryan Rice skal giftes. Kæresten, Mads Enggaard, fik et rungende JA, da han friede ved en Marie Key-koncert i Vega sidste år. Det afslører sangeren i ugebladet TÆT PÅ's udgave, der kom på gaden i går.

Til Ekstra Bladet uddyber Bryan Rice tankerne om sit forestående giftermål.

- I år har vi kendt hinanden i 10 år, og vi enten er fyldt eller fylder begge to 40 år i år, så det passer godt på den måde, siger Bryan Rice til Ekstra Bladet.

Brylluppet finder sted 16. juni på Københavns Rådhus, og det bliver parrets gode ven, Tommy Petersen, der sidder i Borgerrepræsentationen for Det radikale Venstre, der 'har fået lov' til at stå for vielsen, som Rice udtrykker det.

Se også: Dansk sangstjerne skal være far

Mads Enggaard og Bryan Rice bliver lovformeligt ægtepar på Københavns Råpdhus den 16. juni. Foto: Jonas Olufson
Mads Enggaard og Bryan Rice bliver lovformeligt ægtepar på Københavns Råpdhus den 16. juni. Foto: Jonas Olufson

Gav Mads ring
Men selvom det ikke var sangeren, der friede til sin kæreste, så havde han dog lagt spor ud i forvejen, der indikerede, at han næppe ville sige nej, hvis et sådant forslag kom på bordet.

- Det var mig, der gav Mads en ring for mange år siden, da vi var i Hongkong for at spille en koncert. Så var det Mads, der spurgte sidste år, om vi ikke skulle se at gøre noget ved det.

Se også: Kendt sanger er blevet far

- Og du er glad?

- Ja, det vil da se mærkeligt ud, hvis jeg ikke var det, lyder det kække svar.

- Hvordan mødte I hinanden dengang?

- Det gjorde vi simpelthen gennem fælles venner.

Regnbue-familie
Parret har boet sammen i ni år og er faktisk del af en såkaldt regnbue-familie, der også omfatter moderen, Gry, til deres datter, Liv, der fylder to år i næste måned.

- Gry bor på Vesterbro, vi bor på Amager, og så deles vi sådan halvt om halvt om Liv. Jeg skal faktisk være alene med hende de næste to dage, fordi Mads skal til Lissabon med Grand Prix-holdet.

Se også: Husker du Linda fra 'X Factor'? Det laver hun i dag

Bryan Rice er dog også selv involveret i popslaget i den portugisiske hovedstad. Han er formand for den danske jury, der skal fordele de danske stemmer ved både de to semifinaler og finalen på lørdag.

 

Mest læste i flash!
Hent flere