Dansk reality-kendis: Overvejer tv-fødsel

Når Jackie Navarro til september bliver mor for fjerde gang, kan det blive med et tv-hold i nakken

Jackie Navarro og Rasmus Møller på den røde løber mandag aften. Foto: Mogens Flindt
Jackie Navarro og Rasmus Møller på den røde løber mandag aften. Foto: Mogens Flindt

Hvis man lever af at vise sit liv frem på tv, så må man også vise det hele frem. Eller hvad?

'Forsidefruer'-deltageren Jackie Navarro skal føde sit fjerde barn til september. Det bliver samtidig kæresten Rasmus Møllers første barn, og de spekulerer i disse måneder over, hvorvidt fødslen skal vises på tv eller ej.

Det fortalte Jackie Navarro og Rasmus Møller, da Ekstra Bladet mødte dem til gallapremieren på 'De frivillige' i Imperial, København.

- Graviditeten går helt, som den skal. Der er slet ikke noget nyt, jeg skal stadig føde til september. Man føler nærmest, at det er lige om lidt, indledte hun, inden det for alvor blev spændende.

- Jackie, det bliver efterhånden mere og mere populært at invitere kameraerne med indenfor, hvor det er allermest intimt. Har du tænkt dig, at fødslen skal med på tv?

- Måske. Det kan godt være. Vi ved det ikke endnu, lød det absolut ikke afvisende svar.

- Det afhænger af næste lønforhandling eller hvad?

- Ja, haha - ej, det afhænger både af det, men det er også Rasmus' første barn, så at få et kamera op i hovedet kan være lidt grænseoverskridende, når man bare gerne vil nyde øjeblikket.

Se også: Bombarderes med frække tilbud

Skal overvejes to gange
Rasmus Møller stod ved sin kærestes side, og han erkendte, at det formentlig bliver ham, der skal træffe beslutningen.

- Den helt ærlige version er jo også, at Jackie er mere large, for det er jo hendes arbejde alle de her ting, og det har hun lavet i nogle år. Du skal forestille dig, hvis det var dig, og du skulle have et kamerahold stukket i hovedet, imens du står i dine følelsers vold. Det er en stor ting, som lige skal overvejes to gange, sagde han.

Jackie Navarro slog samtidig fast, at det vil kræve et ekstra beløb fra TV3, der viser 'Forsidefruer', hvis det skal komme på tale.

- Så skal der også hives et honorar frem, det er helt sikkert. Ellers så brøler jeg som en løve hele vejen igennem fødslen, det er virkelig voldsomt. Men vi overvejer det stadig, sluttede hun af.

Der er da også stadig nogle måneder, til afgørelsen skal træffes.

Skærm

Mest læste i flash!