Dansk realitybabe er smaskforelsket: - Han gør mig blød i knæene

Turen til 'Paradise Hotel' førte til et exit tirsdag aften for 19-årige Nadja Nygaard. Men i privaten har hun mere held

Mads og Nadja er blevet kærester. Foto: Privat
Mads og Nadja er blevet kærester. Foto: Privat

Det var nedtur for alle pengene, da 19-årige Nadja Nygaard tirsdag aften røg ud af 'Paradise Hotel'. Det skete nemlig ved, at Mike Jørgensen kunne tage en deltager med sig i faldet, og det blev en chanceløs Nadja, der trak nitten.

Se også: Grusom ofring i 'Paradise Hotel': Havde ikke en chance

Men mens nedturen indtraf på tv, går det noget bedre i privaten for den kønne kvinde fra Ringsted.

Hun har nemlig fundet kærligheden i den fire år ældre Mads.

- Vi har været faste kærester siden 'Paradise'-snigpremieren blev vist, siger Nadja Nygaard.

Se også: Taget i billetfusk: Nu betaler realitydeltager tilbage

Snigpremieren var i slutningen af marts, men det var først i går, at hun lagde ham op på sine sociale medier. Den unge paradiso fra Ringsted fortæller om sin udkårne:

- Han bor i samme by som mig, og vi har i et stykke tid vidst, hvem hinanden var, men vi har ikke haft så meget kontakt. Så det var bare fra den ene dag til den anden, at vi begyndte at skrive sammen, siger Nadja Nygaard, der har svært ved at fremhæve én ting, der gør Mads særlig.

- Jeg faldt for hans personlighed, han gør alt godt for en. Han gør mig sgu blød i knæene, så det er helt klart hans personlighed, hans søde smil og øjne, jeg faldt for. Og hans hår, haha, det er bare det hele. Han har hele pakken, griner hun.

Mike tog Nadja med sig i faldet. Foto: TV3
Mike tog Nadja med sig i faldet. Foto: TV3

Parret er netop nu i Tyrkiet på ferie sammen, og de er også allerede flyttet sammen hjemme i Danmark.

- Jeg har boet ude i halvandet år, men er så flyttet hjem til mine forældre igen. De har et gæstehus, som vi bor i. Det er delt op, så vi har vores eget, forklarer hun.

Hvis man nød at se Nadja Nygaard på skærmen, så er der godt nyt. Hun fortæller nemlig til Ekstra Bladet, at hun er frisk på at lave mere tv, hvis muligheden skulle opstå.

Skærm

Mest læste i flash!