Dansk realitydeltager smider bombe efter chok-exit: TV3 tvang mig ud

Emilie Thorup fortæller nu sin version af, hvorfor hun forlod 'Love Island'

Se her, hvordan det gik til, da Emilie vandt årets newcomer.

Det var svært ikke at føle sympati for den kønne 22-årige Emilie Thorup, da hun i efteråret var deltager i TV3-programmet 'Love Island'.

Her fandt hun hurtigt sammen med deltageren Nikolaj Würtz, som hun blev smaskforelsket i. Seerne derhjemme kunne følge hendes kamp for at vinde Nikolajs hjerte, men det lykkedes aldrig, og med et knust hjerte valgte hun at forlade programmet.

TV3 forklarede hendes exit med, at der lå personlige årsager bag, og efterfølgende fortalte Emilie Thorup selv til flere medier, at hun forlod villaen, fordi hun ikke kunne se sig selv være sammen med andre end Nikolaj.

Men nu har piben fået en anden lyd.

I en Instagram-story fortæller Emilie Thorup nu en helt anden version af, hvorfor hun forlod 'Love Island'. Ifølge hende valgte hun nemlig ikke selv at gå, men blev tvunget ud.

Se også: Fik knust sit hjerte på tv: Nu har dansk realitydeltager fundet kærligheden

Fredag aften deltog 'Love Island'-deltageren i Reality Awards 2019 og vandt prisen som årets newcomer. En pris, der bliver givet til en ny realitypersonlighed. Men ifølge Emilie Thorup er prisen blevet givet til hende på et forkert grundlag.

'Jeg laver denne her live, fordi jeg vil fortælle sandheden bag mit exit fra 'Love Island'. Jeg er meget beæret over at modtage prisen som årets newcomer, men da jeg modtog prisen, modtog jeg den også på en løgn. Jeg føler ikke, at jeg kan vinde årets newcomer uden at fortælle det her, for jeg har vundet prisen, fordi jeg har lavet et reality-øjeblik, der er baseret på en løgn', siger hun i videoen og uddyber:

'Jeg valgte ikke selv at forlade 'Love Island'. Jeg blev smidt ud eller tvunget ud', siger hun.

Emilie Thorup forlod villaen før tid, men ifølge hende er folk ikke blevet sat ind i den rigtige historie. Foto: TV3
Emilie Thorup forlod villaen før tid, men ifølge hende er folk ikke blevet sat ind i den rigtige historie. Foto: TV3

Syg igen?
Ifølge Emilie Thorup havde produktionen en helt bestemt forklaring på, hvorfor de valgte at smide hende på porten. De mente nemlig, at hun var ved at falde tilbage i en spiseforstyrrelse, hun tidligere har kæmpet med.

'To af dem, der er chefer på programmet, kommer hen til mig og siger, at de har besluttet i samråd med min psykolog, at jeg ikke skal være der mere, fordi jeg er meget ked af det. Igennem hele min casting har jeg været ærlig omkring min tidligere spiseforstyrrelse og fortalt det. De vælger så at bruge spiseforstyrrelsen mod mig og sige til mig, at de kan se, at jeg ikke har spist, og at jeg er ked af det, og at jeg havde tabt mig rigtig meget. Det havde jeg, fordi maden var dårlig, og jeg var ked af det på grund af Nikolaj. I sådan en situation er det naturligt for mig at reagere sådan og spise mindre', lyder det fra realitydeltageren i videoen.

Danske kendte - 13. jan. 2019 - kl. 16:08 Kritik efter vildt awardshow: Det var ikke forberedt

Emilie Thorup nåede ikke at være i villaen længe. Foto: Anthon Unger
Emilie Thorup nåede ikke at være i villaen længe. Foto: Anthon Unger
 

Emilie Thorup er derfor langtfra enig i produktionens vurdering af, at hun var ved at blive syg igen.

'Det er noget pis. For da jeg kommer hjem og besøger psykologen, som skulle have været med til at bestemme, at jeg skulle ud, siger hun, at hun ikke har været med inde over den beslutning. Selvfølgelig kan man se, at du er ked af det, og det er naturligt, når man er blevet 'dumpet'. Men jeg har ikke set faresignaler', siger psykologen', fortæller Emilie Thorup.

'Jeg blev helt i tvivl. Kender jeg ikke mig selv godt nok? Kan jeg ikke se, at jeg er ved at blive syg? Men psykologen siger, at jeg ikke er ved at blive syg. Ud fra det drager jeg konklusionen om, at jeg ikke er velkommen i 'Love Island'. Jeg føler, at de har manipuleret med os, men jeg føler, at jeg har kunnet se igennem det. Derfor ville de have mig ud, føler jeg', siger realitydeltageren.

Caroline Petersen havde ikke meget pænt at sige om Janni Ree efter uddelingen af prisen. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 12. jan. 2019 - kl. 17:31 Tv-kendis i vildt angreb på Janni Ree: - Du er en bitch

Fik mundkurv på
I videoen er Emilie Thorup tydeligt rørt over situationen, og flere gange siger hun undskyld til sine følgere, som hun mener, hun har svigtet.

'Det er fucking hårdt. Jeg har haft lyst til at fortælle det længe, men det har været svært for mig, for jeg føler, at jeg har haft mundkurv på. Jeg føler ikke, at jeg nåede at tage beslutningen selv. For selvfølgelig ville jeg selv have forladt programmet. I bilen på vej til det andet hotel fortæller den presseansvarlige, at vi siger, at det er af personlige årsager, og længere er den ikke. Jeg føler, at jeg fik mundkurv på. Det er jo sådan en rådden måde, jeg er blevet smidt ud på.'

'Jeg er afsindig ked af, hvis I føler, jeg har løjet over for jer. Jeg har ikke følt, at jeg kunne sige det. Jeg føler, at jeg skylder jer at fortælle det', siger hun i slutningen af videoen.

Til Ekstra Bladet siger Mette Barnes, som er pressechef i Nordic Entertainment Group Denmark, der ejer TV3, at de har forsøgt at tage hensyn til Emilie Thorup, som de gør med alle andre deltagere.

'Det vil altid være en høj prioritet for os, at vores deltagere trives, når de optager til et af vores tv-programmer, og hvis vi føler, at dette ikke er tilfældet, så handler vi. Vi har efter bedste overbevisning forsøgt at efterleve Emilies ønsker og behov i forløbet, som vi altid gør med vores deltagere', skriver hun i en mail til Ekstra Bladet.

Fis i en hornlygte
Den forklaring giver Emilie Thorup dog ikke meget for.

- Jeg synes, det er fis i en hornlygte. De har fejltolket min situation. Jeg ved godt, hvornår jeg har det dårligt, for jeg kender mig selv godt. De skulle have draget mig ind i beslutningen, men jeg fik ikke lov til at sige noget, og jeg føler ikke, at jeg fik et valg. For de sagde til mig, at det ikke var til diskussion. Det passer 100 procent, at jeg ikke kunne se mig selv med andre end Nikolaj, men de tog beslutningen om, at jeg skulle ud, lang tid inden at jeg var kommet til den erkendelse, siger hun til Ekstra Bladet.

Jonas Korsgaard og Ida Søjborg var finalister i 'Love Island', men forholdet holdt ikke i Danmark. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 15. dec. 2018 - kl. 06:49 Tv-par går fra hinanden efter utroskab

Hun mener, at hun udelukkende blev smidt ud, fordi hun ikke var godt tv længere.

- Jeg giver ikke meget for det. Det er jo et fint standardsvar, de kommer med, men jeg synes ikke, at de tænker på personerne, men mere på, hvad der er godt tv. Og jeg var ikke godt tv, siger Emilie Thorup og understreger, at hun har modtaget mange positive henvendelser, siden hun fortalte sin historie.

Ifølge kontrakten med TV3 er det begrænset, hvad Emilie Thorup må sige om programmet. Hun er dog ikke bekymret for, om TV3 kommer efter hende.

- Hvis de vil give mig en bøde for kontraktbrud, så må de det. Jeg er ligeglad. Nu kan jeg se mig selv i øjnene, og det er det vigtigste, understreger hun.

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen