Dansk realitystjerne om hård opvækst: Blev slået i gulvet af far som 13-årig

Jill Liv Nielsen, der vandt 'Big Brother' i 2001, fortæller i en ny bog om sin svære opvækst med vold og alkohol, der udviklede sig til en depression

Jill Liv Nielsens far slog hende en dag i gulvet som 13-årig, da han var beruset. Foto: Rumle Skafte
Jill Liv Nielsens far slog hende en dag i gulvet som 13-årig, da han var beruset. Foto: Rumle Skafte

Da hun var ni år, blev forældrene skilt ,og hun havde en far, der drak og slog hende i gulvet som 13-årig.

Det er nogle af de barske oplevelser, som den danske realitystjerne Jill Liv Nielsen oplevede igennem sin opvækst.

Specielt hendes fars alkoholisme satte sine spor hos 'Big Brother'-vinderen fra 2001.

Til Ekstra Bladet fortæller Jill Liv Nielsen, at faren kunne skifte temperament på få sekunder, når han fik alkohol indenbors. Hun står frem med sin historie for at hjælpe andre.

- På den ene side var min far en utrolig varm og elskeligt menneske, og jeg havde en stor enorm kærlighed til min far de første år. Men jo mere han drak, desto mere forandrede han sig også og blev voldsom, modbydelig og åndskabsfuld. Han blev det ikke hver gang, men man vidste aldrig hvornår.

- Der kunne øjnene blive sorte, og så kunne der sidde en helt anden mand, siger Jill Liv Nielsen til Ekstra Bladet.

'Var for fuld til at huske fra næse til mund'
Faderen begyndte først for alvor at drikke, da han blev skilt fra Jill Liv Nielsens mor, da hun var ni år.

Jill Liv Nielsen husker en episode, fra da hun var 13 år, hvor faderen blev meget voldelig.

Ifølge hende var faderen ikke vild med at blive råbt af på grund af, at det kunne skade hans evne til at høre musik.

- Jeg blev slået af ham, da jeg var 13 år.

- Jeg var blevet beskyldt for at glemme at låse døren om morgenen, og jeg var træt af de evige beskyldninger, da han var for fuld til at huske fra næse til mund. Vi bliver så uvenner, og jeg ender med at råbe. Pegefingeren kommer frem, og det tænkte jeg 'fuck - det her er noget lort'.

- Så sagde han, at du skal ikke ødelægge mine musikører, og så svinger han bare sin arm. Han var jo gammel bokser, og han var en stor mand. Og mig som 13-årig - jeg gik bare direkte i gulvet, siger Jill Liv Nielsen til Ekstra Bladet.

Ikke tilgivet sin far
Hun fortæller, at hun til tider kunne høre 'på måde som han tog i dørhåndtaget på, om det var en god eller dårlig dag'.

Har du nogen tilgivet din far, for hvad han har gjort?

- Jeg elskede min far til han døde. Han blev heldigvis alkoholdement de sidste to år, han levede. Jeg har dog aldrig tilgivet min far for ikke at tage ansvaret for at være far til mig og ikke have stoppet med at drikke.

- Jeg har dog sluttet fred med det og var ikke vred på ham, da jeg forstår, hvorfor han gjorde det, ud fra den opvækst han havde. Det undskylder dog ikke det, som han har gjort.

Det fik personlige konsekvenser for Jill Liv Nielsen efterfølgende. Hun fik selv et omfattende alkoholmisbrug som 20-årig, og et par år senere blev hun ramt af en depression. Efterfølgende gik hun lang tid i terapi for at tale om sine oplevelser.

I dag kan hun på de mørkeste dage have svært ved at have tillid til folk og problemer med sin selvtillid og sit selvværd.

Hendes far døde i 2012.

Jill Liv Nielsen er i dag 42 år og bor sammen med sin syv-årige datter.

Bogen 'LIV - en fortælling om at lære at leve’ udkom 11. oktober.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere