Dansk realitystjerne opereret akut

En blindtarmsbetændelse sendte 'Paradise Hotel'-vinderen Monique von Appen en tur på operationsbordet

Monique von Appen fik fjernet sin blindtarm i forbindelse med indgrebet. Privatfoto
Monique von Appen fik fjernet sin blindtarm i forbindelse med indgrebet. Privatfoto

Den tidligere 'Paradise Hotel'-vinder Monique von Appen fik sig en alvorlig forskrækkelse i weekenden, da hun blev indlagt akut med blindtarmsbetændelse.

Det fortæller Monique von Appen til Realityportalen.

- Jeg blev akut opereret natten til lørdag. Og lægen var så sød at tjekke samtlige organer i min mave samtidig, så jeg har haft mange smerter, og jeg blev samtidig sådan dårlig-syg. Så jeg var lige tilbage på afdelingen og få lidt af det hele, så jeg kunne komme ovenpå igen, siger Monique von Appen.

Efter sæson to er det væltet ind med tilbud fra interesserede kvinder, og Mark Bøgelunds antal sexpartnere ligger på omkring de 100, fortæller han. Foto: Janus Nielsen Film, tv & radio - 23. aug. 2019 - kl. 22:28 Realityveteran vender tilbage: - Forvent noget helt hjernedødt

Over for Ekstra Bladet fortæller realitystjernen, at det går fremad med helbredet efter weekendens operation på Slagelse Sygehus, hvor hun fik fjernet blindtarmen.

- Jeg er ikke på toppen, men taget i betragtning af, hvordan jeg havde det, så har jeg det godt, siger Monique von Appen og fortsætter.

- Jeg skal være sygemeldt i 14 dage og så tager den derfra.

Monique von Appen, da hun som 22-årig deltog i 'Paradise Hotel'. Foto: Anthon Unger
Monique von Appen, da hun som 22-årig deltog i 'Paradise Hotel'. Foto: Anthon Unger

Ikke mere ballade
I 14 dage må hun ikke foretage sig noget fysisk arbejde, og det kan være et problem med to børn, Manila og Marina. De var i weekenden hos deres far, Mark Bøgelund fra den seneste sæson af 'Ex on the Beach', og hans del af familien har hjulpet godt til, selvom de ikke længere er sammen.

- Pigerne har været hos Mark og deres farmor, og så kommer de hjem i dag. Jeg er hos min mor lige nu, så hun og mine brødre hjælper også, forklarer hun.

At hendes blindtarm blev fjernet i forbindelse med indgrebet, tager hun ikke så tungt.

- Det har jeg det fint med, så laver den ikke ballade mere, siger Monique von Appen og sender samtidig en stor tak til social- og sundhedsassistenterne på hospitalet for god behandling.

I 2015 gik Monique von Appen hele vejen i realityprogrammet 'Paradise Hotel', hvor hun delte præmien på 500.000 kroner med sin partner Anders Meyer. Hun har siden deltaget i 'Robinson Ekspeditionen' sammen med Mark Bøgelund.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere