Dansk realitystjerne tager stort skridt

Oliver Erngart og kæresten Anna Maria Seneca Haulund har valgt at flytte sammen få måneder efter, de blev kærester

Oliver Erngart da han deltog i 'Love Island'. Foto: Anthon Unger
Oliver Erngart da han deltog i 'Love Island'. Foto: Anthon Unger

I december kunne Oliver Erngart juble, da han sammen med kæresten Julie Melsen vandt tv-programmet 'Love Island'.

Forholdet holdt ikke, da de kom hjem til Danmark, men det var ikke længe den unge singlefyr var ledig på markedet. Den i dag 23-årige Oliver Erngart faldt for den ét år ældre Anna Maria Seneca Haulund, og de har med Oliver Erngarts ord været kærester 'i et par måneder'.

Alligevel kører forholdet så godt, at de nu har besluttet sig for at flytte sammen.

- Vi bor stort set allerede sammen hjemme hos hende, men vi vil gerne finde noget sammen inde i København, så det er en fælles lejlighed, siger Oliver Erngart til Ekstra Bladet og fortsætter.

- Det virker måske hurtigt for nogle, men vi er som to dråber vand, og hun skal være ude af sin lejlighed, der er en studiebolig, mellem 1. oktober og 1. januar. Min bedste ven er også min kæreste, så det ser jeg slet ikke som noget problem.

Første gang
Det er første gang, at realitystjernen skal flytte sammen med en kæreste, men det frygter han ikke bliver et problem.

- Jeg har aldrig boet sammen med en kæreste, jeg har dog været hjemme hos hende eller omvendt næsten hver dag. Jeg glæder mig sindssygt meget til, at vi skal starte på det nye kapitel i vores liv.

Se også: Kort efter brud: Står frem med ny kæreste

Parret kigger på lejligheder i København eller København omegn. De har allerede set på lejligheder i Valby og på Amager og vil gerne bo lidt uden for det helt centrale København. Lejligheden, som parret går efter, skal enten være på to eller tre værelser og en lejebolig.

- Vi kigger lidt rundt omkring. Vi gider ikke at være inde i centrum, for vi kan godt lide, at der ikke er for meget larm, forklarer han.

Det er ikke kun bolig, parret skal dele i den nære fremtid. Oliver Erngart har på Instagram teaset for, at der snart ville komme en nyhed fra parret, og over for Ekstra Bladet løfter han sløret for, hvad det er.

- Vi starter op som online fitness coach, som man også har set Ida (Søjborg fra 'Love Island', red.) gøre. Det er samme firma faktisk, hvor jeg er blevet spurgt, om jeg kunne finde en god partner at danne 'fitnesspar' sammen med. Så det var selvfølgelig oplagt at tage min egen kæreste. Vi skal lave træningsforløb, kostplaner og det hele, siger han med smil i stemmen.

Oliver sammen med kæresten, Anna. Foto: Privatfoto
Oliver sammen med kæresten, Anna. Foto: Privatfoto

Vil uddanne sig
Adspurgt hvad hans kvalifikationer - udover selv at være bøf - er, lyder svaret:

- For mit vedkommende er det de erfaringer, jeg har gjort mig igennem mange år, men jeg skal også tage en relevant uddannelse i løbet af næste år, når der lige er faldet ro på. Min kæreste tager en sportsmassør-uddannelse og har allerede personlig træner-uddannelsen, siger han.

Oliver Erngart, der som Ekstra Bladet tidligere har kunnet afsløre er med i den næste sæson af 'Paradise Hotel', har allerede sin første klient i hus. Det er såmænd Nicolai Basic fra årets 'Paradise Hotel', der har bedt realitykollegaen om hjælp til at få øget muskelmassen.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere