Dansk rigmand tjener millioner: Det er ikke gratis at have en kone

Den 74-årige FLSmidth-arving indkasserer knap otte millioner kroner i sin investeringsvirksomhed

Han er barnebarn af Poul Larsen, der var den ene af de tre grundlæggere af FLSmidth. Her fotograferet med sin kone, Susan Astani, i forbindelse med prins Henriks bisættelse. Foto: Jonas Olufson
Han er barnebarn af Poul Larsen, der var den ene af de tre grundlæggere af FLSmidth. Her fotograferet med sin kone, Susan Astani, i forbindelse med prins Henriks bisættelse. Foto: Jonas Olufson

Det er ikke uden grund, at Christian Kjær bliver kaldt rigmand.

28. februar i år underskrev han sit investeringsfirmas regnskab med sin blå kuglepen og stadfæstede dermed, at han stadig bør tælle sin formue i millioner.

I det seneste regnskabsår endte han med et overskud på 7,9 millioner kroner, efter skattefar fik sine 2,3 millioner af indtjeningen.

Pengene lader han stå i firmaet.

Kone ikke gratis
Overskuddet glæder naturligt Christian Kjær, der var i godt humør, da Ekstra Bladet talte med ham.

- Regnskabet taler for sig selv. Det føles godt. Jeg har jo ikke hævet udbytte i 100 år, hvis du lægger mærke til det, siger Christian Kjær.

- Er du gift? spørger han spøgende, og undertegnede må svare nej.

- Nå, for det er ikke gratis at have en kone, siger han så og griner.

- Du tænker kjoler, tasker og smykker?

- Det er alt, siger han og ringer af.

Tjener på aktier
Mens Christian Kjær ikke sætter flere ord på økonomien, viser regnskabet, at pengene mest af alt kommer fra FLSmidth-arvingens aktiebeholdning.

Under posten 'Kursregulering værdipapirer' fremgår det for eksempel, at han har indkasseret 8,1 millioner kroner, mens han under posten 'Realiseret gevinst værdipapirer' bogførte 6,1 millioner kroner.

Naturstyrelsen bruger i omegnen af 500.000 kroner om året på kongehusets jagter, hvor de kongelige og overklassen bruger en dag sammen på at skyde vildt og netværke. Foto: Mogens Flindt Kendte Velkommen i den royale jagtklub

I alt havde Kjær finansielle indtægter for 18,7 millioner kroner, mens de finansielle udgifter udgjorde 8,9 millioner.

Det fremgår ikke, hvad Christian Kjær har investeret i, men det har dog tidligere været fremme, at han har købt flittigt ind af NKT-aktien. For en del år siden forlød det, at han havde købt ind for omkring 16 millioner kroner.

Fed formue
Med det fede overskud steg firmaets egenkapital til 181,9 millioner.

Egenkapitalen udgøres mest af alt af værdipapirer som firmaets aktiver. Helt præcist 111,7 millioner kroner. Dertil pumpes egenkapitalen også op af Kjærs anlægsaktiver i form af grunde og bygninger, der er noteret for 18,6 millioner kroner.

Se også: Efter Zobels død: Nu skal formuen gøres op

Christians Kjærs firma er opkaldt efter den fredede bygning, firmaet ejer. Ejendommen ligger i hjertet af København, og det kan meget vel være den, der tælles med i regnskabet.

Han købte ejendommen for 460.000 kroner tilbage i 1984, og den offentlige vurdering lyder nu på 29,5 millioner.

Jysk jordkonge
Det er bestemt ikke første gang, at Christian Kjær har overskud i sit investeringsfirma. Bortset fra et underskud på 8,4 millioner kroner i 2011 er millionerne i årevis strømmet ind i firmakassen.

Det eneste, han har hevet ud af firmaet, er gager til firmaets ene ansatte. Den post udgjorde i det aktuelle regnskab 500.000 kroner.

Kendte Fritz Schur forgyldes af skandale-bank: 'Jeg er uhyre velhavende'

De mange millioner har den 74-årige erhvervsadvokat blandt andet brugt på at købe en hel del jord.

Se og Hør har for nyligt opgjort hans ejerskaber i Silkeborg, hvor han siden 2010 har købt massivt ind. Ifølge ugebladet har han købt 1500 hektar skov, plantage og landbrugsjord for sammenlagt 56 millioner kroner.

Mest læste i flash!
Hent flere