Dansk sanger: - Det krævede medicin og alkohol at gå på scenen

Den tidligere forsanger i Grand Avenue, Rasmus Walter, led i mange år af panikangst, som gjorde det svært for ham at gå på scenen og underholde publikum. Dengang valgte han at bedøve de voldsomme symptomer med alkohol og medicin

Rasmus Walter fik sit folkelige gennembrud som sanger i bandet ’Grand Avenue’, men tiden i bandet var ikke altid lige nem for sangeren.

Det afslører han i denne uges udgave af ’Dahl på Hack’.

Foto: Claus Bonnerup Hack Michael Meyerheim: - Jeg ville ikke lave husmorstrip

Sangeren led længe af det, han kalder for panikangst. Han beskriver det som en følelse af, at han gerne ville på scenen og optræde, men noget i hans krop havde ikke samme lyst og behov.

- Det er svært at forklare, at man egentlig har et brændende ønske om at stå foran en masse mennesker og synge, men at komme derop og levere min musik, det krævede i en lang periode både alkohol og medicin i forskellige formater, fortæller Rasmus Walter.

Café Hack på Ekstra Bladet

Café Hack præsenteres i samarbejde med Ekstra Bladet som en del af Ekstra Bladet+.

Den interviewede i denne artikel er citeret for sine svar ud fra samtalen i selve programmet med vært Søren Dahl.

Artiklen er med udgangspunkt i samtalen skrevet af en journalist fra Ekstra Bladet.

Interviewet kan i sin helhed høres i Ekstra Bladet+.

Panikangsten, som sangeren følte inden sine optrædener, skal ikke forveksles med følelsen af præsentationsangst. For 41-årige Rasmus Walter er på ingen måder flov, utilfreds eller ked af det arbejde, som han underholder danskerne med.

- Jeg var ikke nervøs for de ting, som jeg har lavet. Jeg står fuldstændig inde for dem og synes selv, at det er fantastisk, forklarer Rasmus Walter.

I dag lider sangeren ikke længere af den voldsomme panikangst, og han går derfor ganske uproblematisk på scenen og optræder for fulde huse. Han mener selv at det, at panikangsten er forsvundet skyldes, at han nu er blevet voksen.

- Når man bliver voksen, så får man krydset nogle bokse af. På en eller anden måde, vil jeg selvfølgelig gerne ud og bevise mig selv. Men jeg synes også, at jeg på en eller anden måde har gjort det de sidste 20 år.

- Det gør ret meget ved sådan en panikangst i fuld flor at tænke ’hvis skibet går fuldstændig under nu, så har jeg alligevel opnået en del af det, jeg gerne ville’, uddyber sangeren.

Den tankegang har hjulpet sangeren til et liv, hvor panikangsten er gemt væk på bagerste hylde, og hvor der nu er plads til nye oplevelser og spilleglæde.

Se videoen ovenfor, hvor Rasmus Walter fortæller, hvordan han rent fysisk oplevede panikangst.

Og se hele interviewet ved at klikke på linket herunder.

Foto: Claus Bonnerup Hack Michael Meyerheim: - Jeg ville ikke lave husmorstrip

FÅ ADGANG TIL ALLE DAHL PÅ HACK-UDSENDELSER HER

Skærm

Mest læste i flash!