Dansk sanger faldt om med hjertestop på scenen: Nu er han tilbage

På 'hjemmebane' i Ringsted gjorde Dennis Greis Lydom comeback, efter han ved sin seneste koncert faldt om og havde hjertestop i en halv time

Dennis Greis Lydom har stadig brug for ro til at komme helt til hægterne oven på sommerens store forskrækkelse. Foto: Baden Photo
Dennis Greis Lydom har stadig brug for ro til at komme helt til hægterne oven på sommerens store forskrækkelse. Foto: Baden Photo

I slutningen af juni måned faldt 33-årige Dennis Greis Lydom om under et spillejob, og i 30 minutter havde sangeren hjertestop. Han blev igen og igen forsøgt genoplivet af publikum på Geddal Gårdbryggeri i Ejsing ved Holstebro, hvor Johnny Cash-fortolkeren spillede koncert, da han pludselig blev dårlig.

Der gik mellem 20 og 25 minutter, før ambulancen nåede frem og yderligere nogle minutter, før redningshelikopteren landede ved gårdbryggeriet. I al den tid var det gæsterne på bryggeriet, der kæmpede for at redde ham.

- Det føltes jo som evigheder, og hver gang de fik gang de fik pumpet liv i ham, forsvandt han igen. Jeg tror, det gentog sig tre eller fire gange, fortalte Niels Sangill, der driver bryggeriet, tidligere på sommeren til Ekstra Bladet.

Se også: Dansk sanger faldt om med hjertestop: Reddet af publikum

Mirakuløst slap Dennis Greis Lydom uden mén fra det lange hjertstop. Siden har han fået pacemaker, og i weekenden var han tilbage på scenen med sine versioner af de største Johnny Cash-hits.

Comebacket skete på Ringsted Festival, hvor Dennis Greis Lydom sammen med de to andre medlemmer af kopibandet Johnny Horsepower spillede på scenen i Det Irske Telt.

Se også: Dansk sanger skal have pacemaker: Jeg var død i 30 minutter

- Jeg vil godt sige tak til alle jer trofaste, der har bakket mig op. For en måned siden vidste jeg ikke, om jeg ville stå her. Det har været en fornøjelse at spille for jer, sagde Dennis Greis Lydom fra scenen, da koncerten sluttede. Det skriver sn.dk.

Sangeren bor i Ringsted, og derfor var det oplagt at vende tilbage til scenen netop på den lokale festival, hvor også navne som Dizzy Mizz Lizzy, Aqua og Thomas Helmig spillede.

Dennis Lydom Greis endnu ikke overskud til at blive interviewet, oplyser hans kone til Ekstra Bladet.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere