Dansk sanger nedlagt af angst og stress

2019 har været et hårdt år for Kevin Andreasen, som nok bedre er kendt som Bro

Meget er sket i løbet af året, og så sent som i forrige måned var sangeren involveret i slagsmål på natklubben Arch.

Året er ved at rinde ud, og det betyder, at det er tid til at gøre status over, hvad man har opnået. Og for Kevin Andreasen, der nok bedre er kendt som Bro, har det været et begivenhedsrigt år.

Den 23-årige sanger er blandt andet flyttet hjemmefra og har gennemgået et brud med 'Paradise Hotel'-deltageren Elina Dahl, mens han også har optrådt rundt omkring i Danmark. Mange gange.

- Jeg har spillet over 200 shows. Det har været et hårdt år. Hårdt, men lærerigt på mange måder, skriver han i et opslag på Instagram, hvor han gør status over året.

Bro kom i håndgemæng under en bytur for få dage siden. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 16. nov. 2019 - kl. 19:52 Se videoen: Bro i voldsomt slagsmål på natklub

Kevin Andreasen og Elina Dahl fandt sammen efter 'Paradise Hotel', men forholdet varede ikke ved. Foto: Jonas Olufson
Kevin Andreasen og Elina Dahl fandt sammen efter 'Paradise Hotel', men forholdet varede ikke ved. Foto: Jonas Olufson
 

Nede med angst og stress
Det hårde professionelle program har påvirket privatlivet for Kevin Andreasen, indrømmer han i opslaget på det sociale medie.

- Når man både har været nede med angst og stress, lærer man meget om sig selv. Og mærkeligt nok var det, når jeg ikke arbejdede, at jeg følte de ting, skriver han og fortsætter:

- Når man er nødt til at dække sig til, fordi man er bange for at gå udenfor sin egen dør, uden rigtig at have nogen grund til det. Ikke fordi man ikke vil møde mennesker eller tage billeder, der er bare ikke nogen grund rigtig.

Se også: Dramatisk brud: - Jeg er ikke okay

Mere end 200 gange er Bro gået på scenen i løbet af det seneste år. Foto: Mogens Flindt
Mere end 200 gange er Bro gået på scenen i løbet af det seneste år. Foto: Mogens Flindt

Han er dog ikke helt slået ud, og udover årets sidste par shows skal han bruge resten af 2019 på at slappe af og hvile stemmen, så han er klar til 2020.

- Man skal huske at være taknemmelig for det, man har - for man kan hurtig miste det. Tro mig ... Så tak, fordi I stadig lytter med, lyder det fra ham.

Bro stod i 2018 for årets mest streamede danske sang med hittet 'Sydpå', som også var titelsangen til 'Paradise Hotel'-sæsonen.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Kevin Andreasen gennem hans manager, Thomas Maartensson, men det har endnu ikke været muligt.