Dansk sangerinde er blevet gift

Julie Berthelsen sagde ja til kæresten gennem mere end ti år

Det nygifte par ved en tidligere lejlighed. Foto: Peter Hauerbach
Det nygifte par ved en tidligere lejlighed. Foto: Peter Hauerbach

'Hils på Hr.& Fru Dahl Høegh'.

Sådan skriver en lykkelig Julie Berthelsen på sin Instagram-profil, hvor hun deler et billede af sig selv og manden, Minik Dahl Høegh, der endelig har fået papir på hinanden.

Se også: Kvæstet Berthelsen opgiver drøm

Parret, der har været sammen siden 2008, blev forlovet for knap to år siden under en rejse til Sardinien.

- Jeg tager mig selv i at kigge på ringen og tænke, at det er utroligt. Det er en virkelig god følelse, men også mærkeligt forstået på den måde, at vi har været kærester i lang tid, fortalte en lykkelig Berthelsen i 2017.

I dag oprandt så den store dag. Ifølge B.T. blev parret viet i Solrød Strandkirke.

Festen finder sted på Hotel Comwell i Køge med enkelte kendte ansigter ud over parrets nærmeste.

- Vi har valgt at holde en fest for familie og nære venner. Søs Fenger er inviteret, fordi vi er blevet så tætte, at hun er en del af familien nu. Jeg har kendt hende siden tidernes morgen. Vi har lavet sange sammen og rejst meget i forbindelse med velgørenhedsarbejde. Vi er nu så gode veninder, at hun er som en søster for mig, forklarer sangerinden.

Lørdag drager det nygifte par og deres to børn til Sardinien.

Se også: Afsløring: Kendt tv-personlighed i Melodi Grand Prix

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere