Dansk sangerinde er blevet mor for første gang

Malene Qvist smiler ekstra stort for tiden. Hun er nemlig blevet mor

Malene Qvist er blevet mor. Foto: Jan Sommer
Malene Qvist er blevet mor. Foto: Jan Sommer

To er blevet til tre hjemme hos den danske sangerinde Malene Qvist, der nok mest er kendt fra gruppen Sukkerchok.

Hun er nemlig blevet mor for første gang.

Det afslører den 39-årige sangerinde på sin Instagram-profil.

Se også: På dybt vand: Fanget i stort orgasme-ups

'Velkommen til verden Victor. 13.04.19', skriver den nybagte mor til et billede af hende selv og sin lille søn i barselssengen.

Tilbage i december afslørede Malene Qvist, at hun skulle være mor. Det skete på Instagram, hvor hun delte et billede af sin gravide mave.

'Julemaden ligger godt i maven, og i år sparker den også helt vildt', skrev hun til billedet.

Malene Qvist sammen med sin kæreste. Foto: Privatfoto
Malene Qvist sammen med sin kæreste. Foto: Privatfoto

Kæreste med badmintonspiller
Privat danner Malene Qvist par med badmintonspilleren Christian Lind Thomsen, som derfor nu også kan kalde sig nybagt far. De to har dannet par siden 2017.

Til Ekstra Bladet har hun tidligere forklaret, hvorfor hun faldt for badmintonspilleren.

- Der var en masse andre ting, der gjorde indtryk på mig, og der var bare god kemi med det samme. Sådan er det jo nogle gange. Det ramte lige pludselig, sagde hun til Ekstra Bladet.

- Han er lidt vild, så det er godt – rigtig godt. Jeg tror også vi har det til fælles, at vi begge er legebørn inderst inde. Der er lidt eventyr i os begge to. Vi er begge rejselystne og kreative, lød det videre.

Malene Qvist sammen med resten af Sukkerchok, Kat Sephie Holst og Simone Cameron. Foto: Jan Sommer
Malene Qvist sammen med resten af Sukkerchok, Kat Sephie Holst og Simone Cameron. Foto: Jan Sommer

Malene Qvist blev for alvor kendt i Danmark, da hun brød igennem med bandet Sukkerchok. Gruppen lavede hits som 'Det' det', som de fremførte i dansk Melodi Grand Prix' i 2009, og 'Hvor som helst - Når som helst'.

I 2011 annoncerede de, at de tog en pause på ubestemt tid, og siden har man ikke hørt meget til gruppen.

To år efter sang Malene Qvist titelsangen 'Dynamite' til niende sæson af 'Paradise Hotel'.

Se også: DR-stjerne trækker stikket: - Jeg er sindssygt træt

I dag arbejder Malene Qvist som makeup-artist og reklamefilmsfotograf.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Malene Qvist, men hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Mest læste i flash!
Hent flere