Dansk sangerinde sænker prisen på pragtejendom

Siden hendes debutalbum udkom i 1988, har sangerinden Hanne Boels stemme og musik været soundtracket til både fest og hverdag for mange

Foto: Ivan Eltoft Nielsen
Foto: Ivan Eltoft Nielsen

Den danske sangerinde Hanne Boel har haft råderet over sin nordsjællandske lystejendom siden 2005. Men siden sidste sommer satte hun et til salg-skilt for enden af den lange vej.

Og her efter et år på markedet har sangfuglen sat prisen ned med lige over 300.000 kroner, så den nu er udbudt til 9.490.000 kr. Det skriver Boliga Kendte.

Et noget mindre beløb end i 2009, hvor hun kortvarigt havde huset til salg. Dengang lød prisen nemlig på 12,8 mio. kr.

Hvis den nye pris lokker den rette køber til, vil Hanne Boels ejendom have taget lidt af et hop prismæssigt. Da hun selv købte den, var prisen 4.995.000 kroner. En del af den stigning hænger formentlig sammen med, at ejendommen, der oprindeligt er opført i 1850, gennemgik en større renovering i år 2000.

Foto: Ivan Eltoft Nielsen
Foto: Ivan Eltoft Nielsen
 

Markant prisfald
For de mange millioner får man dog ifølge Boliga Kendte også adgang til utallige goder. Der følger nemlig både vinmark, hestestald i træ med græs på taget og ridebane med. Ligesom der er en bådplads til grunden, der ligger direkte ned til Danmarks største sø, Arresø.

Hovedbygningen er på 230 kvadratmeter, og her er der ifølge salgsopstillingen hos ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen et køkken-alrum med udgang til terrasse, en opholdsstue med kamin og flere soveværelser. I en af udbygningerne finder man blandt andet en selvstændig lejlighed med badeværelse.

Du kan se flere billeder af boligen her.

Hanne Boel har udgivet et hav af album siden sin debut, og hun var blandt andet med i 'Toppen af poppen' sidste år.

Hanne Boel deltog i 'Toppen af poppen' sidste år. Foto: Stine Tisvilde / ritzau
Hanne Boel deltog i 'Toppen af poppen' sidste år. Foto: Stine Tisvilde / ritzau
 

Skærm

Mest læste i flash!