Dansk sangerinde skilt: Det er en ny hverdag

Nanna Øland Fabricius fortæller nu om hverdagen efter skilsmissen fra Eske Kath

Oh Land fortæller om sin hverdag efter skilsmissen fra manden. Foto: Anthon Unger
Oh Land fortæller om sin hverdag efter skilsmissen fra manden. Foto: Anthon Unger

For første gang siden bruddet åbner sangerinden og 'Voice Junior'-dommeren Oh Land op for, hvordan det er gået siden skilsmissen fra kunstneren Eske Kath.

- Jeg har det rigtig godt, og Svend (sønnen red.) har det godt, fortalte hun til Se og Hør ved Elle Style Awards.

Oh Land, med det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, blev gift med den ti år ældre kunstner Eske Kath tilbage i 2013 og har toårige Svend sammen med kunstneren.

- Det er en ny hverdag, som vi har fået rigtig godt styr på. Der er ingen konflikter der. Det hele går - som en moderne familie nu engang gør det, fortalte hun til ugebladet.

Mødtes på Vesterbro
Den 36-årige sangerinde, som er kendt som dommer i 'Voice Junior', mødte sin eks-mand, da hun var assistent for ham for over seks år siden.

I et interview med Costume i maj fortalte Nanna Øland, om da hun mødte Eske Kath på en bar på Vesterbro.

- Jeg tænkte med det samme, at han var manden i mit liv, afslørede hun i interviewet.

Oh Land sammen med sin eksmand Eske Kath tilbage i 2014. Foto: Jakob Jørgensen
Oh Land sammen med sin eksmand Eske Kath tilbage i 2014. Foto: Jakob Jørgensen

Indspiller musik i USA
De to blev kærester efterfølgende og boede sammen i New York, hvor Oh Land også fødte deres fælles søn i februar 2016.

De valgte at flytte tilbage til Danmark, fordi det ville give et bedre sikkerhedsnet for deres barn, i forhold til uddannelse og sygevæsen, har de tidligere fortalt til TV2.

Ifølge Se og Hør har Oh Land for tiden travlt med at indspille ny musik og skal derfor til USA i fem dage.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Oh Lands manager, der fortæller, at hun ikke har yderligere kommentarer til skilsmissen.

Skærm

Mest læste i flash!