Dansk sangerinde venter i spænding: Er jeg mon gået videre?

52-årig Monique Spartalis stillede op til audition ved det engelske 'X Factor' tidligere på foråret. Nu venter hun på svar, om hun er gået videre eller ej

Monique Spartalis er spændt på, om hun er gået videre fra det engelske 'X Factor'. Foto: Jonas Olufson
Monique Spartalis er spændt på, om hun er gået videre fra det engelske 'X Factor'. Foto: Jonas Olufson

Sangeren Monique Spartalis sprang ud i noget af et eventyr, da hun tidligere på året besluttede sig for at prøve kræfter med den engelske udgave af 'X Factor'. Over sommeren må Spartalis dog gå i uvished, om hun er gået videre eller ej.

- Jeg har lige udgivet et nyt album. Derudover har jeg været til 'X Factor'-audition i England, så lige nu går jeg og venter på svar, om jeg er gået videre, så det er jo den fede, fede ting. Jeg elsker at udfordre mig selv, siger Monique Spartalis til Ekstra Bladet ved et fødselsdagsarrangement for Dion Knudsen ved Lynetten i København.

Hele oplevelsen ved 'X Factor' i Birmingham var stor for Spartalis.

- Jeg var helt høj. Jeg synes, at det var det fedeste. De spurgte mig: 'Er du nervøs?', og det var jeg jo overhovedet ikke, siger hun.

Meget på spil
Hun mener, at det var vigtigt for hende at stille op ved 'X Factor', da hun normalt plejer at hjælpe deltagerne i disse typer konkurrencer.

- Jeg er jo uddannet psykoterapeut og har coachet dem, som har været med i 'X Factor' herhjemme og gerne ville. Jeg tænkte, at hvis man gør det, skal man også have gået hele vejen selv, så man ved, hvad det vil sige at gå ind til en konkurrence, hvor der er så meget på spil, siger hun.

Tidligere har Monique Spartalis udtalt til Ekstra Bladet, at hun ikke mente, at hun kunne stille op i 'X Factor' i Danmark.

Spartalis har medvirket på over 30 albums herhjemme, og for nyligt udgav hun albummet 'The Greatest Love Songs'.

Se også: Dansk sangerinde prøver lykken i engelsk 'X Factor'

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen