Dansk sangstjerne skal være far

Shaka Loveless skal være far for første gang

Shaka Loveless skal være far. Foto: Kenneth Meyer
Shaka Loveless skal være far. Foto: Kenneth Meyer

Den 34-årige danske popstjerne Shaka Loveless, der i 2012 fik sit helt store gennembrud med hittet 'Tomgang', skal være far for første gang.

Det skriver han på sin Instagram-profil.

'Godt nytår, dejlige mennesker. Nu tager vi til Rom - alle tre', skriver Shaka Loveless til et billede, hvor han står sammen med sin kæreste, den tre år yngre danserinde Stephanie Nguyen, som han har mødt igennem sin ven musikeren Wafande.

Se også: Dansk minister er blevet far

Glade for nyheden
Over for Ekstra Bladet bekræfter Shaka Loveless' manager, Lasse Boman, de glædelige nyheder.

'Den er god nok', skriver han i en mail til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at de vordende forældre glæder sig til, at to bliver til tre. Han ønsker dog ikke at gå i detaljer med, hvornår familieforøgelsen finder sted.

'De er glade, tidspunktet holder de for sig selv', lyder det fra Lasse Boman.

Selvom Stephanie Nguyens fingre er plastret til med ringe på billedet, er der ifølge manageren heller ikke umiddelbart et bryllup i sigte i den nærmeste fremtid.

Tobias Dybvad og hans forlovede, Marie Schmidt. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 2. jan. 2019 - kl. 13:23 Dansk komiker forlovet på Maui

Strømmer ind med lykønskninger
Onsdag vælter det ind med lykønskninger til parret oven på afsløringen af familieforøgelsen.

Flere kendte danskere har i den forbindelse også været ved tasterne.

'God tur. Og held og lykke med graviditeten. Ses snart', skriver Lars Lilholt, der i slutningen af januar tager med Shaka Loveless på en større kirke-turné.

'Ammen for pokker da - kæmpe stort tillykkeeee', skriver tv-værten Sofie Linde.

'Hvor ER det fantastisk', skriver Anne Mette Voss, der især er kendt for sin medvirken i 'Den store bagedyst'.

Skærm

Mest læste i flash!