Dansk skuespiller afslører: Flytter tusindvis af kilometer

Line Kruse og familien flytter tilbage til Danmark, efter de har boet i USA et par år

Line Kruse og familien er flyttet tilbage til Danmark. Foto: Tariq Mikkel Khan
Line Kruse og familien er flyttet tilbage til Danmark. Foto: Tariq Mikkel Khan

Eventyret i Los Angeles er slut for skuespilleren Line Kruse, der blandt andet er kendt for sin medvirken i serien 'Bedrag' og som storesøsteren Stine i 'Krumme'-filmene.

Det afslørede hun, da Ekstra Bladet mødte hende til gallapremieren på filmen 'Iqbal & Den Indiske Juvel' i Imperial i København søndag morgen.

Skuespilleren har sammen med sin mand, instruktøren Anders Thomas Jensen, og deres fire børn boet i Los Angeles siden 2016, men familien er nu flyttet tilbage til Danmark igen.

Se også: Fødte for tidligt: Dansk skuespiller er blevet mor

- Det er virkelig dejligt at komme tilbage til Danmark. Vi har savnet det, især maden, siger hun med et grin.

Maden er dog ikke det eneste, familien har manglet, mens de har været væk fra Danmark.

- Det er dejligt at være tæt på familie og venner igen, så det er bare skønt at være hjemme, lyder det fra Line Kruse, der fortæller, at familien nu igen er bosat i København.

Line Kruse mødte op til gallapremieren med sine børn Ingeborg, Peter og Carl. Derudover havde de kusinen Elise med. Foto: Tariq Mikkel Khan
Line Kruse mødte op til gallapremieren med sine børn Ingeborg, Peter og Carl. Derudover havde de kusinen Elise med. Foto: Tariq Mikkel Khan

Nye skoler
At familien har valgt at flytte til Danmark har selv sagt også haft den konsekvens, at Line Kruses børn har måttet skifte skole.

- De er startet på Randersgades skole i København, som er en international skole, så her foregår det meget mere på engelsk, end det gør i en normal folkeskole. Det er børnene glade for, siger hun.

Ifølge Line Kruse vil det dog nok tage lidt tid endnu, før familien igen føler sig helt hjemme i Danmark, selvom det er 'hjem' for dem.

Se også: Sangerinde i stor omvæltning: Det bliver svært

- Det tager nok omkring et halvt år, før vi er faldet rigtig til. Det kender jeg fra erfaring fra, da vi rejste ud. Det tager bare tid, siger hun og fortsætter.

- Men jeg vil tro, at det er nemmere at flytte hjem end ud, for hjem kender man. Man kender i hvert fald sproget, og det er en god start, siger hun med et smil, inden hun med børnene under armen smutter ind i biografsalen for at se 'Iqbal & Den Indiske Juvel'.