Dansk skuespiller afslører graviditet kort før fødsel

Skuespillerinden Mathilde Norholt er gravid og skal føde i begyndelsen af juli måned, afslører hun

Mathilde Norholt, Silas Holst og Laura Drasbæk til premieren på 'Dræberne fra Nibe'. Foto: Henning Hjorth
Mathilde Norholt, Silas Holst og Laura Drasbæk til premieren på 'Dræberne fra Nibe'. Foto: Henning Hjorth

Har du undret dig over, at den danske skuespillerinde Mathilde Norholt har holdt sig ude af rampelyset den seneste tid, så får du her forklaringen.

Årsagen til den 34-årige skuespillerindes fravær er nemlig, at hun har båret på en stor hemmelighed, som hun har forsøgt at skjule for offentligheden indtil nu.

Se også: Danske kendis-kvinder: Berømmelse er ikke kun godt

Det skriver Mathilde Norholt, der er datter af skuespillerne Kirsten Norholt og Flemming Sørensen Norholt, i et nyt opslag på Instagram.

Sammen med sin kæreste, Kristian Errebo Krantz, venter Mathilde Norholt nemlig et barn - og det endda lige om lidt.

- Jeg har holdt noget hemmeligt for jer, Instagram-venner. Vi er gravide. Et lille menneske lander på planeten i begyndelsen af juli. Glæden er overvældende, skriver Mathilde Norholt i opslaget på Instagram, hvor hun også forklarer, at graviditeten er grunden til, at der har været så stille fra hende.

Skuespiller Mathilde Norholt. Foto: Miriam Dalsgaard
Skuespiller Mathilde Norholt. Foto: Miriam Dalsgaard
 

På billedet viser 'Dirty Dancing'-stjernen sin struttende mave frem i sommersolen.

Mathilde Norholt blev for alvor landskendt, da hun medvirkede i DR's tv-serie 'Lykke' i 2011.

Inden da havde hun også en rolle i tv-serien '2900 Happiness'.

Se også: Danske skuespillerinder tror på spøgelser

Efter sin succes som skuespillerinde på skærmen har Mathilde Norholt primært beskæftiget sig som teater- og musicalskuespiller.

Her har hun blandt andet haft den kvindelige hovedrolle som Baby i 'Dirty Dancing' i Operaen, og hun har også medvirket i den musikalske teaterforestilling 'Dirch'.

Skærm

Mest læste i flash!