Dansk skuespiller frygter mere hustruvold

Allan Olsen maner til mådehold med alkohol under coronakrisen og giver en række gode råd

Skuespiller Allan Olsen, der på 26. år er tørlagt alkoholiker, advarer mod coronadruk og giver gode råd. Foto: Ritzau Scanpix
Skuespiller Allan Olsen, der på 26. år er tørlagt alkoholiker, advarer mod coronadruk og giver gode råd. Foto: Ritzau Scanpix

De åbne forretninger melder om øget salg af promilleholdige drikke under coronakrisen, og det kommer ikke bag på en tørlagt alkoholiker gennem 26 år, skuespiller Allan Olsen, der fik sit helt store gennembrud med filmen ’Mig og Charly’ i 1978.

– Det er muligt, at salget stiger, fordi folk ikke længere kan mødes ude i byen, men det er også velkendt, at mange søger trøst i hjemmedrikkeri i krisetider. Mange føler sig pressede. Det fører desværre til flere løse hænder og mere hjemmedrikkeri.

– Jeg tror, at vi i kølvandet på coronaepidemien vil se et stort efterslæb i form af flere skilsmisser, mere hustruvold, flere tvangsfjernelser af børn og flere, der søger hjælp i forhold til et opstået misbrug.

Se også: Forlader London: Det skal de nu

Vaner bliver uvaner
– Lige nu er det vigtigt at passe på, at brugen af rusmidler ikke accelererer. Alle nye vaner kan blive til uvaner, man ikke kan lægge fra sig igen, siger den 60-årige skuespiller.

– At man deler en flaske vin en fredag aften, er ikke et problem. Men hvis man også gør det søndag og alle de andre dage, så skal man virkelig tænke over, hvad man gør. Coronaen skal ikke være en undskyldning for at drikke hver dag.

– Alle bør være opmærksomme på, om man begynder at ændre adfærd.

– Selvom samfundet på mange måder er lukket ned, er der stadig hjælp at få. AA (Anonyme Alkoholikere, red.) har gode netværk, der fortsat fungerer. Desværre er der lige nu ikke mulighed for fysiske møder, men blot virtuel kontakt, og det kan især være svært for nykommere. De lider og har brug for fysisk samvær, mener Allan Olsen, der påpeger, at de nærmeste altid bør sige til, hvis de oplever, at flaskerne lidt for tit kommer frem.

Se også: Vender tilbage til skærmen

Søg behandling
– Du bør virkelig selv se på dine vaner, og om du har en uhensigtsmæssig adfærd. Mit bedste råd lyder: Søg behandling, hvis det skrider. Og det burde stadig være muligt at få hjælp.

Selv er han rimeligt afklaret i forhold til den limbo, som coronapandemien har sat Danmark og resten af verden i.

– Jeg har udskudt en række foredrag, men har aftalt, at de formentlig afholdes inden for et år. Og så glæder jeg mig til at høre, hvornår optagelserne til Anders Refns nye film, ’Opgøret’, hvor jeg har en interessant birolle, får lov til at gå i gang, siger han om filmen, der er en opfølger til ’ De forbandede år’, der tidligere på året blev et stort hit i de danske biografer.

Jesper Buch (yderst til højre) og Jacob Risgaard (yderst til venstre) er klar til endnu en sæson af 'Løvens hule'. Foto: Per Arnesen Film, tv & radio - 20. apr. 2020 - kl. 17:24 DR-profil tager stor beslutning

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Allans gode råd

Du er ikke alene om at drikke et ekstra glas eller to under coronakrisen, men du bør kigge på din adfærd og tage det alvorligt, hvis drikkeriet skrider, mener Allan Olsen, der også har en rækker gode råd:

Vær aktiv. Ryd for eksempel op på loftet eller i kælderen.

Udnyt det gode vejr og gå en tur. Sørg i det hele taget for at holde dig i bevægelse.