Dansk skuespiller har fundet kærligheden igen

Johannes Nymark bekræfter nu, at han har fået en kæreste

Johannes Nymark (til venstre) til premiere med sin ven og tidligere bandkammerat Martin fra Lighthouse X. Foto: Mogens Flindt
Johannes Nymark (til venstre) til premiere med sin ven og tidligere bandkammerat Martin fra Lighthouse X. Foto: Mogens Flindt

Efter længere tids hemmelighedskræmmeri og kryptiske svar på alle spørgsmål, der omhandler kæreste og kærlighed, var det en ærlig og relativt åbenmundet Johannes Nymark, der onsdag aften mødte op på den røde løber i forbindelse med gallapremieren på dette års Wallmans-show i Cirkusbygningen i København.

På spørgsmålet om, hvorvidt han har fået en ny kæreste lød svaret klart og tydeligt: 'Ja!'

Knap så nemt gik det med at få Nymark til at uddybe, hvem den nye kærlighed er.

- Det er ikke fordi, jeg er flov eller noget, men jeg vil ikke fortælle mere lige nu. Der er bare lige nogle ting, der skal på plads, forklarede Johannes Nymark, der dog gerne ville bekræfte, at han var både glad og forelsket.

- Ja, ser jeg ikke sådan ud?, lød det med et grin fra skuespilleren.

Bedst for børnene
Tilbage i december sidste år annoncerede Johannes Nymark og Silas Holst på de sociale medier, at de skulle skilles. Sammen har de med veninden Louise Mahnkopf datteren Maggie My og sønnen Bob Jones.

Trods bruddet forløber privatlivet dog heldigvis uden den store dramatik, siger Nymark, der stadig deler adresse med Silas og Louise.

- Vi er stadig ved at finde ud af, hvordan det helt præcist skal være, men det går godt. Lige nu er det hele lidt midlertidigt, men vi er alle sammen åbne overfor, at det skal lykkes. Vi tager én dag af gangen og tænker altid på, hvad der er bedst før børnene, siger Johannes Nymark.

Silas Holst har siden bruddet også fundet kærligheden og danner i dag par med Nicolai Schwartz, der tidligere blandt andet har medvirket i 'Paradise Hotel'.

I december fortalte Silas Holst og Johannes Nymark, at de skulle skilles. Foto: Linda Johansen Danske kendte - 11. jan. 2018 - kl. 20:25 Efter chok-skilsmisse: Silas taler ud om bruddet