Dansk skuespiller har succes i Island

Bjarne Henriksen spiller en dansk kaptajn i en ny islandsk serie

Der er bud efter Bjarne Henriksen uden for Danmarks grænser. (Foto: Linda Johansen).
Der er bud efter Bjarne Henriksen uden for Danmarks grænser. (Foto: Linda Johansen).

For tiden kan man se ham i rollen som fabrikant Otto Frigh i serien 'Badehotellet', men snart er Bjarne Henriksen aktuel i en islandsk serie ved navn 'Trapped'.

Det fortæller den 56-årige skuespiller til Ekstra Bladet.

- Jeg spiller en dansk kaptajn på den danske færge, som stadig sejler derop via Færøerne og den vej op, lyder det fra Bjarne Henriksen om serien, der har premiere i Island i løbet af i år.

Skuespilleren har dog ikke været nødt til at lære islandsk for at kunne spille sin rolle:

- Jeg skulle tale dansk og engelsk. Islandsk kræver lidt tid, siger han og griner.

Se også: Anmelderne om TV 2-serie: Klodset, udramatisk og ubehjælpsom

'Det var mørkt'
Det er ikke første gang, Bjarne Henriksen medvirker i en islandsk serie.

- Jeg har prøvet det før. Og det er fuldstændig som her: Nogle dygtige folk, som er meget ambitiøse, fortæller skuespilleren, der fortæller, at det endnu er besluttet, om serien vil blive sendt i Danmark.

Han var på Island fra den niende til den 21. december og nåede derfor lige at komme hjem til jul.

- Det var jeg glad for, for det var næsten som at komme til syden, når man kom deroppe fra.

- Det var skønt at være der, men lidt mørkt. Solen står op klokken 11 og går ned klokken 15, og der var snestorm. Men vi var ude at bade i de varme kilder, og jeg så nordlys. Det er jo et spændende land, lyder det.

Se også: Intet halløj på 'Badehotellet'

- Vil du gerne spille med i flere udenlandske film og serier?

- Det kommer an på, om der er noget godt, og det kan passe ind. Det er ikke noget, jeg sidder og venter på, men hvis der er en mulighed for det, så gør jeg det.

- I 2014 var jeg med i en jule-film i England, der hed 'Get Santa', og jeg var med i en fransk film, hvor jeg spillede et medlem af Europa-parlamentet, hvor jeg skulle tale fransk. Det er lidt svært, kan jeg sige, siger han og griner.

1 af 3 Der er bud efter Bjarne Henriksen uden for Danmarks grænser. (Foto: Linda Johansen).
2 af 3 Der er bud efter Bjarne Henriksen uden for Danmarks grænser. (Foto: Linda Johansen).
3 af 3 Der er bud efter Bjarne Henriksen uden for Danmarks grænser. (Foto: Linda Johansen).

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere