Dansk skuespiller: - Jeg er konge i et lorteland

Mens flere af hans kolleger drømmer om dyre filmsets i Hollywood, drømmer Lars Ranthe om den hjemlige andedam

Lars Ranthe er tilbage. Denne gang i Viaplay-serien 'Friheden'. Foto: Olivia Loftlund
Lars Ranthe er tilbage. Denne gang i Viaplay-serien 'Friheden'. Foto: Olivia Loftlund

Lars Ranthe har knoklet de seneste år.

Med roller i serier som 'Herrens veje', 'Greyzone', 'Kriger', 'Broen' og den ultrapopulære 'Badehotellet' har replikkerne været mange, og tiden knap.

Snart er han aktuel i Viaplay-serien 'Friheden', hvor han spiller Erik, der vender tilbage til et liv som svindler efter 17 år på dydens smalle sti.

I 102 dage har optagelserne stået på. Fra november sidste år til langt ind i foråret, og Lars Ranthe kan mærke, at en pause er tiltrængt.

Rollerne har mildest talt stået i kø, og siden 2014 har han optrådt i 22 film og serier.

Danica Curcic, dar Salim og en veltrimmet Lars Ranthe er alle en fornøjelse at følge i 'Kriger'. Foto: TV2 Anmeldelser - 8. okt. 2018 - kl. 20:45 TV2's nye krimiserie er et knockout til DR

Konge i lorteland
Streamingtjenesternes indtog på markedet har været med til at øge antallet af roller, fortæller Lars Ranthe. Og det er både positivt for de etablerede og de helt unge.

- Der er blevet åbnet for, at danske skuespillere kan komme til udlandet, og alt det scandic-noir har gjort, at skandinaviske skuespillere har fået en høj stjerne. Det kan man se ved, at der er en masse unge mennesker, som farer til udlandet og får arbejde. Det var uhørt, da jeg var ung, der var ingen danskere derude, forklarer han.

Julie Melsen er ny deltager i 'Love Island'. Foto: ANTHON UNGER Kendte Julie har en H-skål: Jeg elsker at se fake ud

Skuespillere som Sidse Babett Knudsen, Nikolaj Coster-Waldau, Pilou Asbæk og brødreparret Mads og Lars Mikkelsen har med stor succes entreret Hollywood.

Men den vej er ikke noget for ham.

- Jeg er for gammel til at have ambitioner i den retning. Jeg har ikke så stort et behov for at komme til udlandet, jeg ville synes, det var hyggeligt at lave lidt i England, men altså, jeg har fede roller i Danmark, siger Lars Ranthe og tilføjer med et smil:

- Jeg er konge i et lorteland, hvorfor skal jeg så være lort i et kongeland?

Lars Ranthe har en lang stribe roller på cv'et. Blandt andet i 'Badehotellet'. Foto: Linda Johansen
Lars Ranthe har en lang stribe roller på cv'et. Blandt andet i 'Badehotellet'. Foto: Linda Johansen

Russisk gangster
For ham er det vigtigste, at han bliver udfordret. Og det er de færreste, som tager til Hollywood og straks vælter sig i hovedroller, pointerer han.

- Det med at flytte til Los Angeles og gå til castings og sidde i en trailer i et halvt år i en ørken i Nevada og spille russisk gangster for at kunne sige det til nogle venner, det er et young man's game.

- Hvis man er ung, skal man prøve eventyret. Men jeg er snart 50. Jeg ved godt, jeg ikke bliver lykkeligere af at sidde i USA og sige, at jeg er med i en amerikansk film, forklarer han.

Rigmor Ranthe lader farmand, skuespiller Lars Ranthe, styre skejserne, hun har tjent på at være med i 'Klovn', men betalingen af god, synes hun. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 7. okt. 2018 - kl. 10:55 'Franks datter' overrasket: Så langt er Casper og Frank fra deres karakterer

Desuden har han ikke lyst til at være væk fra sin familie og venner i længere perioder.

- Der, hvor mit udviklingspotentiale ligger, det er i Danmark. Her får jeg lov til at spille store hovedroller, og derovre ville jeg spille med i meget mindre fede ting, forklarer Lars Ranthe.

'Friheden' får premiere 24. oktober på Viaplay og TV3. Med på rollelisten er også Lene Maria Christensen og Lotte Andersen.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere