Dansk skuespiller jubler: Har født tvillinger

Mia Jexen får hænderne fulde i den kommende tid, efter hun er blevet mor til to tvillingepiger

Mia Jexen venter tvillinger om to måneder. Foto: Pernille Holm Andersen
Mia Jexen venter tvillinger om to måneder. Foto: Pernille Holm Andersen

Den danske 'Bedrag'-skuespillerinde Mia Jexen er ekstra glad for tiden.

Hun er nemlig blevet mor til ikke bare ét, men to børn da hendes små tvillingepiger er kommet til verden.

Det fortæller hun selv på Instagram, hvor hun har lagt et billede op af kæresten med begge børn. Til billedet skriver hun:

- Min lille familie. Vores to døtre ankom for ti dage siden (11 i dag, red.), og vi har ingen ord til at beskrive den mængde af kærlighed, vi føler.

Det var på selvsamme sociale medie, at Mia Jexen i marts afslørede graviditeten.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Mia Jexen. Uden held.

Se også: Dansk skuespiller skal føde om to måneder

'Bedrag'-skuespillerinden har tidligere spillet med i blandt andet tv-serien '2900 Happiness'.

Selv om Mia Jexen er bedst kendt for sine film- og tv-roller, laver hun både musik, maler billeder og er ambassadør for den kroniske tarmsygdom colitis ulcerosa.

- Det er enormt vigtigt for mig at vise, at man kan få succes, selv om man lever med en sygdom, fortalte skuespillerinden i 2016 til Ritzau.

Hun er selv diagnosticeret med sygdommen, som er en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere