Dansk skuespiller jubler: Hendes mærke spreder sig med lynets hast

Det går rigtig godt for skuespilleren Julie Zangenbergs firma Cozy, der, ifølge hende selv, udvider med tre butikker om ugen rundt om i Danmark

Det går rigtig godt for Julie Zangenbergs mærke 'Cosy'. Foto: Stine Tidsvilde
Det går rigtig godt for Julie Zangenbergs mærke 'Cosy'. Foto: Stine Tidsvilde

Det går rigtig godt med Julie Zangenbergs mærke Cozy.

Det fortæller den smukke skuespiller til Ekstra Bladet om mærket, der har et års tid på bagen.

- Vi udvider vores mærke til også at handle med tøj. Før har det mest været hatte, strømper og tørklæder, fortæller en storsmilende Julie Zangenberg ved Røde Kors-arrangementet Klub 10, hvor hun har været med til at indsamle penge til velgørende formål.

Hun fortæller, at det går ekstremt godt med forretningerne, og at der hele tiden er nye steder, hvor mærket skyder op.

- Vi udvider med tre butikker om ugen, siger hun og uddybber:

- Vi har været rigtig gode til at være alle steder. Både i centre og individuelle butikker. Samtidig har vi nogle rigtig gode landevejssælgere, som kan finde ud af at få os frem.

Julie Zangenberg har både gang i skuespillet og erhvervslivet. Foto: All over press
Julie Zangenberg har både gang i skuespillet og erhvervslivet. Foto: All over press
 

Stadig gang i skuespillet
Ud over den voldsomme erhvervsmæssige fremgang er Julie Zangenberg også tilbage på scenen.

- Jeg skal spille med i et nyt teaterstykke, så jeg får ikke særlig meget søvn for tiden.

Men med alle butikkerne overvejer du så at droppe skuespillerlivet?

- Jeg kommer aldrig til at forlade skuespillet. Det er den, jeg er, slår hun fast.

Den smukke skuespiller har fundet kærligheden i kokken Andreas Bagh. Foto: All over press
Den smukke skuespiller har fundet kærligheden i kokken Andreas Bagh. Foto: All over press
 

Ferie med kæresten
Selv med den travle kalender får den smukke skuespiller dog alligevel tid til at holde noget ferie.

- Jeg skal Italien med min kæreste, siger hun. Hun vil dog ikke udtale sig om, hvor parret skal hen eller om hvorvidt der er børn eller ægteskab i sigte.

Julie Zangenberg danner par med kokken Andreas Bagh.

Mest læste i flash!
Hent flere