Dansk skuespiller mor for anden gang

Birgitte Hjort Sørensen er blevet mor til endnu en datter

Birgitte Hjort Sørensen er nu mor til to døtre. Foto: Anthon Unger
Birgitte Hjort Sørensen er nu mor til to døtre. Foto: Anthon Unger

38-årige Birgitte Hjort Sørensen er blevet mor for anden gang.

Instagram afslører den danske skuespiller, at hun har fået endnu en datter.

'Denne lille, knyttede hånd er nu en del af vores familie, og intet kunne gøre os lykkeligere. Hun er kommet til verden i en tid, hvor afstand og nærhed har fået forstærket betydning, og aldrig har det givet mere mening at blive hjemme,' skriver Hjort Sørensen i opslaget, hvor hun også viser et billede af den lille ny, der ligger med sin ene hånd ved sit hoved.

Se også: Dansk stjerneskuespiller med stor nyhed

Birgitte Hjort Sørensen blev mor første gang for halvandet år siden, da datteren Karoline kom til verden i august 2018.

Tilbage i november sidste år fortalte den meget private skuespiller selv på Instagram, at hun ventede sig igen.

- Selvom Thanksgiving ikke er en dansk tradition, så er vi dybt taknemmelige for, at denne lille pige vil blive en del af vores familie til foråret, skrev hun den gang.

Se også: Dansk skuespiller i baby-lykke

Birgitte Hjort Sørensen danner par med Kristian Ladegaard Pedersen og er kendt fra en lang række roller herhjemme - blandt andet fra filmen om Marie Krøyer og fra tv-serien 'Borgen'.

Internationalt har hun også brilleret med roller i HBO-serierne 'Vinyl' og ikke mindst 'Game of Thrones'.