Dansk skuespiller sælger Bornholms dyreste sommerhus

Søren Pilmark har sendt øens dyreste sommerhus på markedet

Sådan ser Pilmarks bornholmske idyl ud. Foto: Lilienhoff
Sådan ser Pilmarks bornholmske idyl ud. Foto: Lilienhoff

Skuespilleren Søren Pilmark har sat sit sommerhus på Bornholm til salg. Og det er bestemt ikke et hvilket som helst sommerhus, der nu er kommet på markedet.

Prisen for den gule bindingsværks-drøm lyder på 7.995.000 kroner, og dermed er huset det dyreste, der i øjeblikket er udbudt til salg på Solskinsøen. Det oplyser boligsiden Boliga.

Af salgsmaterialet fra liebhavermæglerkæden Lilienhoff fremgår det, at ejendommen rummer ganske mange kvadratmeter, der fordeler sig med 197, der er bolig, 112 i kælderen og et grundareal på 1,7 hektar. Så huset er ikke bare dyrest - det er også et af de største på Bornholm.

Se også: Linie 3-stjerne skal være en af 'Ørkenens Sønner'

Pilsmarks gemakker ligger på kysten mellem Svaneke og Gudhjem, og det ligger på en grund med park, klipper og æblelund, og så er der også udsigt over havet.

Ifølge Tinglysningen har huset været i Søren Pilmark og hans families eje i 14 år.

Søren Pilmark har netop rundet 63 år og kan for øjeblikket opleves i Afdeling Q-filmen 'Journal 64', mens man tidligere har set ham i selskab 'Ørkenens Sønner', som vært på Det Internationale Melodi Grand Prix, i spillefilmen 'Blinkende Lygter' og i tv-serien 'Gøngehøvdingen'.

Du kan se huset her.

Søren Pilmark og fru Susanne. Foto: Tariq Mikkel Khan
Søren Pilmark og fru Susanne. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen