Dansk skuespiller trækker stikket

Natalie Madueño sig en pause efter en længere årrække med fuldt knald på

Natalie Madueño på den røde løber. Foto: Mogens Flindt
Natalie Madueño på den røde løber. Foto: Mogens Flindt

- Jeg har valgt at trække stikket lige nu, og det, tror jeg, er meget godt.

Sådan lød det mandag aften fra Natalie Madueño, da 'Bedrag'-skuespillerinden gæstede gallapremieren på filmen 'De frivillige'.

Pausen sker ikke med 31-årige Natalie Madueños egen gode vilje, men nu hvor den er her, har hun tænkt sig at omfavne den.

- Lige nu har jeg fri for første gang sådan rigtigt, siden jeg blev færdig på teaterskolen (2014, red.). Jeg skulle have lavet en forestilling, der desværre blev aflyst, så nu har jeg haft tid til at gå og kede mig lidt. Jeg tror, det har været meget sundt at lære. Nu har jeg haft så meget 'run' på i rigtig mange år, så jeg tror, det er meget godt at lære at kede mig lidt og ikke have travlt hele tiden, siger hun.

- Har du været stresset?

- Nej, faktisk ikke. Det er klart, at det kan være hårdt, når man mangler søvn og gør det gennem et halvt år, så bliver man træt, siger hun om de lange optagedage, man bliver budt som skuespiller.

- Men jeg har ikke følt mig stresset endnu. Heldigvis. Jeg elsker virkelig mit arbejde og at arbejde, så den største udfordring har været at skulle sidde stille, griner hun.

Se også: Vil score værtsjob hos TV3: Jeg krydser fingre

Ingen planer
Nu har hun altså valgt at trække stikket i den kommende periode, hvor DMI samtidig varsler sommerens komme. Hvad hun præcis skal bruge tiden på, ved hun ikke endnu.

- Jeg aner ikke, hvad jeg skal. Jeg har ingen planer, det er så dejligt. Jeg har overvejet at tage en Danmarks-tour og få set Danmark, for det har jeg ikke været særligt god til. Jeg tager tit ud og rejser, når der er ferie. Så måske jeg skal nyde vores dejlige natur lidt, siger Natalie Madueño.

- Og vente på at Hollywood ringer?

- Ja, haha. Jeg sidder trofast ved telefonen og venter. Ej, jeg tror bare, jeg vælger at slappe af, smiler hun.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere