Dansk stjerne deler skør numse-nyhed: - Det er helt vildt

Mie Skovs numse er gået viralt og er nu blevet til intet mindre end en actionfigur

Her kan du se figuren, der er lavet af Frederik Emil Pallesen. Foto: Frederik Emil Pallesen
Her kan du se figuren, der er lavet af Frederik Emil Pallesen. Foto: Frederik Emil Pallesen

Den tidligere bordtennisstjerne Mie Skov har den seneste tid i den grad skabt opmærksomhed, efter hun har delt et billede på sin Instagram-profil, hvor hun står med numsen bar på en gul rapsmark.

I den forbindelse fortalte 33-årige Skov til Ekstra Bladet, at hun havde delt billedet som et lille, sjovt modsvar til de mange polerede billeder, der lige i øjeblikket florerer på de sociale medier, hvor kendte danskere poserer ved gule raps- og sennepsmarker.

Siden da er det væltet ind med reaktioner til Mie Skov, hvis indbakke er blevet væltet fuldstændig af positive kommentarer.

Mie Skovs numsebillede har skabt stor opmærksomhed. Privatfoto Danske kendte - 13. maj. 2020 - kl. 18:45 Numse-amok: Dansk kendis bombarderes med henvendelser

Nu har billedet dog fået ny opmærksomhed fra uventet kant.

Den danske kunstner Frederik Emil Pallesen, der er kendt for sine actionfigurer af kendte danskere, har nemlig valgt at udforme en actionfigur, der forestiller Mie Skov, der - meget apropos - trækker bukserne ned på den gule rapsmark.

Figuren har fået navnet 'rapsrøv'.

Her kan du se figuren, der er lavet af Frederik Emil Pallesen. Foto: Frederik Emil Pallesen
Her kan du se figuren, der er lavet af Frederik Emil Pallesen. Foto: Frederik Emil Pallesen

En hurtig idé
Til Ekstra Bladet fortæller Frederik Emil Pallesen, at han som mange andre danskere har set billedet af Mie Skov, og at han derefter fik idéen om, at det skulle foreviges som en actionfigur.

- Nogen gange planlægger jeg at lave legetøj efter et billede af en, som jeg synes kunne være sjovt. I det her tilfælde var jeg ved at rydde op i skuffen, og så pludselig så jeg én figur med bar røv, og man har jo ikke kunnet undgå at se det her billede af Mie Skov. Så jeg malede den, og så klaskede jeg den ind, og så synes jeg, den blev rigtig sjov, så jeg valgte at dele billedet af den, siger han med et grin til Ekstra Bladet om actionfigurens tilblivelse.

Se også: Sofie Linde deler nøgenbillede af manden

- Til tider er de dovne også sjove, siger han med henvisning til, at han ikke har lavet figuren af Mie Skov fra bunden, men blot malet den.

Her ses Mie Skov midt på marken, hvor hun har valgt at smide bukserne. Billedet gik hurtigt viralt. Privatfoto
Her ses Mie Skov midt på marken, hvor hun har valgt at smide bukserne. Billedet gik hurtigt viralt. Privatfoto
 

Efter Frederik Emil Pallesen har delt et billede af actionfiguren på sine sociale medier, er det væltet ind med reaktioner.

- Folk synes, den er sjov, og at det er en sjov idé, siger han og afslører, at der allerede er en, der har købt figuren.

- Det er en hemmelighed, hvem der har købt den, siger han med et grin.

Mie Skov er i dag uddannet coach og arbejder som personlig træner i sin virksomhed Raise The Barre. Foto: Stine Tidsvilde
Mie Skov er i dag uddannet coach og arbejder som personlig træner i sin virksomhed Raise The Barre. Foto: Stine Tidsvilde
 

'Topsjovt'
Til Ekstra Bladet fortæller Mie Skov, at hun blev meget overrasket, da hun først blev gjort opmærksom på actionfiguren af en veninde.

- Det er topsjovt. Der var en veninde, der sendte et billede af den, fordi Anders Hemmingsen (instagrammer, red.) havde lagt et billede af den op. Jeg vidste det ikke, og da jeg ser det, tænker jeg 'Hvad fanden er det'. Det ligner, at der er blevet manipuleret med billedet, men da jeg klikker ind og ser, at det er en en kunstner, der har lavet den, og at jeg faktisk har fået min egen actionfigur, så syntes jeg bare, at det var topsjovt. Hvem kan prale af at have sin egen actionfigur? Det kan jeg nu. Det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet, siger hun med et grin.

Tidligere har Mie Skov fortalt til Ekstra Bladet, at billedet blev taget ved en tilfældighed, da hun sammen med en kammerat var ude at køre, og hun pludselig virkelig skulle tisse.

- Det er jo stukket fuldstændig af på en sjov og fin måde. Og det passer jo meget godt ind i den her uhøjtidelighed, som jeg meget gerne ville vise. Det er sjovt, at det er min numse, der er i fokus, og for eksempel ikke et bat - den profession, jeg er kendt for og har kæmpet for i mange år, siger hun og fortsætter:

- Men jeg synes, det er så fint og sjovt. Det der med at stå ud af en bil og tisse i en mark havde jeg ikke gjort for et år siden. Så det viser også meget godt den forandring, der er sket i mig, for jeg har arbejdet meget med mig selv den sidste tid, og der er kommet en god uhøjtidelighed ud af det. Det er rart at kunne gøre grin med sig selv, også selvom det ikke var planlagt, og det synes jeg, at jeg gør her. Men det er helt vildt med alle de reaktioner, jeg har fået - også i forbindelse med actionfiguren.

I 2013 vandt Mie Skov 'Vild med dans' sammen med Mads Vad. Foto: Mogens Flindt
I 2013 vandt Mie Skov 'Vild med dans' sammen med Mads Vad. Foto: Mogens Flindt
 

Ifølge Mie Skov har de mange reaktioner på billedet på de sociale medier fået hende til at reflektere mere over det indhold, hun deler på sine profiler på netop de sociale medier.

Se også: Saszeline smider tøjet: - Jeg er ikke flov

- Jeg trives i at være uperfekt. Det har jeg tænkt mig at sætte mere i spil i det hele taget og være lidt mere 'loose' omkring det på de sociale medier, siger hun og tilføjer:

- Og så vil jeg bare gerne sige tak for alle de mange fine henvendelser, og tak til Frederik Emil (kunstneren bag actionfiguren, red.). Det er simpelthen så sjovt og fint det hele, understreger hun.

Herunder kan du se Mie Skovs oprindelige Instagram-opslag, hvor hun første gang delte billedet fra den sommergule mark.

Herunder kan du læse mere om en lang række andre kendte danskere, der i tidens løb har smidt tøjet på de sociale medier:

De kendte smider tøjet på Instagram som aldrig før. Foto: Privat Kendte Se billederne: Kendte danskere smider tøjet på nettet