Dansk stjerne står frem: - Jeg har ADHD

Barbara Moleko fortæller ærligt om sin diagnose, som hun har brugt mange år på at lære at acceptere

Barbara Moleko på scenen til Northside. Foto: Anders Rye Skjold Jensen
Barbara Moleko på scenen til Northside. Foto: Anders Rye Skjold Jensen

Sangerinden Barbara Moleko slog for alvor igennem med hittet 'Dum for dig' fra 2012.

Nu er hun aktuel med en ny sang med titlen 'Perfekte fejl', der handler om at lære at elske sig selv.

I den forbindelse fortæller hun om sine egne perfekte fejl i et interview med ugebladet Femina. Her fortæller den 32-årige sangerinde, at hun i årevis har kæmpet med at acceptere sin egen diagnose.

- Jamen ... jeg har ADHD, og i lang tid har jeg syntes, at det var en fejl og en hæmsko. Da jeg var yngre, var det noget, jeg gik og skjulte rigtig meget, fordi det ligesom var en misforstået diagnose: så var man nok uintelligent eller havde så meget krudt i røven, at man ikke kunne fokusere på noget. Jeg har kendt nogle drenge, der har fået diagnosen, men ikke rigtig nogen piger, så jeg har virkelig brugt mange år på at acceptere det i mig selv, forklarer hun i interviewet.

Hvad er ADHD?

ADHD (Attention Deficit/hyperactivity Disorder) er en forstyrrelse karakteriseret ved tre kernesymptomer: opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet

ADHD er en udviklingsforstyrrelse (medfødt lidelse), og symptomerne viser sig før 7 års alderen og vedvarer hos en del op i voksenårene

Forstyrrelsen er den hyppigste psykiatriske diagnose hos børn og unge

Behandlingen består i lette tilfælde af undervisning og vejledning af forældrene samt hensyntagende skoleundervisning; men i de mellem til sværere tilfælde er der god effekt af centralstimulerende medicin (methylphenidat)

Kilde: Sundhed.dk

- Jeg har som voksen brugt rigtig lang tid på at finde ud af, hvad der er mig, og hvad der er den diagnose, jeg fik som barn.

Se også: Barbara Moleko: Jeg bliver næppe stinkende rig

Barbara Moleko har valgt ikke at ladet diagnosen definere sig.

Som hun forklarer:

- Vil du fortælle historien om, hvor hårdt og synd det er for dig? Eller vil du fortælle historien om, hvor meget du arbejder med de udfordringer, du nu engang har?

Barbara Moleko var vært for MGP i 2017. Her ses hun sammen med medværten Sofie Østergaard. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Barbara Moleko var vært for MGP i 2017. Her ses hun sammen med medværten Sofie Østergaard. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
 

Den indstilling gør sig også gældende i mange andre dele af hendes liv.

Hun fortæller blandt andet, at hun var ked af at have taget syv-otte kilo på, indtil hun besluttede sig for at købe noget nyt tøj, der passede, som ikke fik hende til at føle sig forkert.

- Ligesom for mange kvinder har min vægt været et issue, men det var den, fordi jeg ikke gik klædt efter det, min krop havde behov for. Jeg tror egentlig, jeg er meget pragmatisk. det man kan lave om på til det bedre, må man lave om på. Resten må være, som det er. Sådan er livet, konstaterer hun.

Se også: Moleko: Vi kvinder har et ansvar for hinanden

1 af 2 Barbara Moleko, der her er i storform sammen med tv-værten Sofie Østergaard, afslører nu, at hun har lært at leve med sin diagnose. Foto: Agnete Schlichtkrull
2 af 2 Barbara Moleko på scenen til Northside. Foto: Anders Rye Skjold Jensen

Skærm

Mest læste i flash!