Dansk stjerne udsat for hævnporno

En eks-kæreste svigtede YouTuberen Kristine Sloths tillid og delte et nøgenbillede af hende

YouTuberen Kristine Sloth på den røde løber. Foto: Mogens Flindt
YouTuberen Kristine Sloth på den røde løber. Foto: Mogens Flindt

YouTuberen Kristine Sloth blev udsat for hævnporno, men valgte siden selv at offentliggøre billedet for at tage kontrol over situationen.

Det fortæller den 19-årige YouTuber i aftenens afsnit af 'Til middag hos', hvor hun har inviteret den tidligere professionelle cykelrytter Michael Rasmussen, tv- og radioværten Abdel Aziz Mahmoud og skuespilleren Anne Sofie Espersen hjem til sig.

- Billedet, som blev delt, er fire år gammelt, og blev taget, uden at jeg anede det af en kæreste, jeg havde engang, fortæller Kristine Sloth til den lille forsamling.

Det kan jeg bruge mod dig
Hun opdagede, at billedet fandtes, da det pludselig lå i hendes indbakke. I starten var det vennerne, der gjorde hende opmærksom på, at billedet eksisterede.

- Men så kom der beskeder fra andre i branchen. Det var beskeder som var sådan 'ha, ha - jeg har det her, og det kan jeg bruge imod dig', fortæller Kristine Sloth, der følges af flere end 200.000 mennesker på YouTube.

Kristine Sloth til Guldtuben i 2018. Foto: Henning Hjorth
Kristine Sloth til Guldtuben i 2018. Foto: Henning Hjorth

Tag et screenshot
Hun valgte derfor selv at offentliggøre billedet i et forsøg på at vende det til noget, som andre måske kunne lære af.

- Jeg sætter mig ned og laver en video på min YouTube-kanal, hvor jeg inden for det første minut siger: 'Hej allesammen. Denne video bliver speciel fra alle de andre. Der er sket det for mig, at der er blevet delt det her nøgenbillede - det er her - tag et screenshot af det, gør med det hvad I vil, nu har I fået det af mig', siger hun i aftenens ’Til middag hos’.

Du kan høre Kristine Sloth fortælle om episoden i videoen over artiklen. Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Kristine Sloth.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere