Dansk succesband efter megahit: Havde ikke et job i 20 år

Den succesfulde duo fra 1990'erne Me and My levede godt af deres store berømmelse efter hittet 'Dub-I-Dub' fra 1995

Me and My har haft stor succes med deres sang 'Dub-I-Dub'. Foto: Ernst van Norde
Me and My har haft stor succes med deres sang 'Dub-I-Dub'. Foto: Ernst van Norde

Pernille og Susanne Georgi hittede med sangen 'Dub-I-Dub' i 1995, og sangen lå i top 10 i både Danmark, Belgien og Sverige samme år.

Den store succes har søstrene levet videre af i mange år, og det har betydet, at de ikke havde jobs ved siden af i hele 20 år. Pernille har dog lige nu et job som radiovært, mens Susanne har en sangskole.

- Jeg lavede radio, før at vi begyndte at turnere, men derefter havde jeg faktisk ikke et job i 20 år. Vi levede af musikken, siger Pernille Georgi, da Ekstra Bladet fanger duoen ved arrangementet 'Vi elsker 90'erne og det bedste for 00'erne' i Aarhus.

Tilbud fra Mexico og Brasilien
Til trods for, at duoen nu er nødt til at arbejde ved siden af, betyder det ikke, at tilbuddene er gået i stå.

- Vi har ligget i top 10 i en række lande, hvor folk i udlandet specielt kender 'Dub-I-Dub' rigtig godt. Vi har endda fået tilbud fra blandt andet Mexico og Brasilien, men det er lige med at få det til at gå op med logistikken, siger Pernille Georgi.

Duoen er meget interesseret i at spille under varmere himmelstrøg, hvis det hele kan gå op.

- Vi er rigtig interesseret i at komme derover og spille, men vi har også mange andre ting. Jeg har en sangskole og Pernille arbejder blandt andet som radiovært, men det handler om at planlægge, siger Susanne Georgi.

Ekstra Bladet følger arrangementet 'Vi elsker 90'erne og det bedste for 00'erne' fra Aarhus direkte, og du kan se liveopdateringer fra showet lige her.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere