Dansk superstjerne indlagt: - Jeg er stadig svag

Connie Nielsen er blevet udskrevet fra hospitalet, men skal hvile i en længere periode

Connie Nielsen har det bedre, men skal tage en slapper det næste lange stykke tid. Foto: AP
Connie Nielsen har det bedre, men skal tage en slapper det næste lange stykke tid. Foto: AP

Torsdag skrev den danske Hollywoodstjerne Connie Nielsen på Instagram, at hun var blevet indlagt på et sygehus i Danmark, efter hun havde fået konstateret en svær lungebetændelse.

'Blev sendt i knæ af en lungebetændelse. Jeg er ekstremt taknemmelig for de utrolige sygeplejersker og læger her på hospitalet i Danmark', fortalte hun på det sociale medie.

Men nu er der godt nyt. Connie Nielsen er nemlig blevet udskrevet. Dog skal hun holde sig i ro det næste lange stykke tid.

Se også: Dansk superstjerne indlagt

Det skriver hun på sin Instagram-profil.

'Jeg er blevet udskrevet fra hospitalet for en time siden, og nu skal jeg hjem og få det bedre. Jeg er stadig svag, og jeg skal tage den med ro i et stykke tid. Jeg vil virkelig prøve, men for jer, der kender mig, at for hver dag jeg får det bedre, jo sværere vil det også blive for mig, at holde mig i ro', skriver hun.

I opslaget takker den 54-årige stjerne også alle dem, der har været der for hende i forbindelse med sygdommen.

'Jeg er utrolig rørt over alt den kærlighed, I har sent. Tak, fordi I har været så fantastiske. Til min familie og venner - tak, fordi I var der', skriver hun.

Connie Nielsen er i bedring, efter hun har været indlagt med lungebetændelse. Foto: Mogens Flindt
Connie Nielsen er i bedring, efter hun har været indlagt med lungebetændelse. Foto: Mogens Flindt

Sure agenter
Connie Nielsen er én af de danskere, der har oplevet størst succes som skuespiller på den anden side af Atlanten. På cv'et kan hun skrive et hav af roller, hvor de mest kendte formentlig er rollen som Lucilla i 'Gladiator' og som dronning Hippolyta i 'Wonder Woman' og 'Justice League'.

I 2018 spillede hun med i DR-satsningen 'Liberty', hvilke bestemt ikke var velset hos hendes agenter.

- Mine agenter var lidt sure. De spurgte, om jeg var blevet sindssyg og sagde, at de ikke kunne tage mig ud af cirkulation nu, og at det ville være katastrofalt. Men jeg var nødt til at fortælle dem, at vi nok overlever, og at jeg ville lave det her og tror på projektet, fortalte Connie Nielsen i den forbindelse til Ekstra Bladet.

Skærm

Mest læste i flash!