Dansk superstjernes kæmpe angst: - Jeg er så bange

Den danske supermodel, Helena Christensen, afslører, at hun er meget bange for døden. Derudover er fotomodellen ikke helt tryg foran kameralinsen

- Jeg siger altid, at vi har en fod i graven hele tiden, siger Helena Christensen. Foto: Marcus Owen/startraksphoto.com/A
- Jeg siger altid, at vi har en fod i graven hele tiden, siger Helena Christensen. Foto: Marcus Owen/startraksphoto.com/A

De fleste kender Helena Christensen som en af Danmarks bedste topmodeller, men på trods af den 49-årige fotomodels glamourøse liv, så frygter hun døden.

Det fortæller hun i et interview med The Guardian.

- En blanding af realisme, sarkasme og mørk humor får mig gennem livet. Jeg siger altid, at vi har en fod i graven hele tiden. Mine venner vil sige: 'Min Gud, her kommer hun igen'. Men jeg tror, jeg er så bange for døden, at jeg hele tiden skal beskæftige mig med en slags håndteringsmekanisme, siger Helena Christensen.

Helena Christensen er en af Danmarks mest succesfulde, internationale supermodeller. Foto: All Over Press Danske kendte - 24. maj. 2018 - kl. 13:42 Helena henter avis... i badetøj...

Glemmer at trække vejret
Derudover fortæller hun, at hun ikke er meget for at stå foran kameralinsen, når der skal tages billeder af hende. Danskeren går derfor ofte ind i sig selv og lukker omverdenen ude.

- Jeg føler mig skræmt foran linsen. Når jeg er model, går jeg ind i mit hoved og lukker alt ude. Det er bare mig, der interagerer med kameraet. Fotografen forsvinder næsten. Nogle gange koncentrerer jeg mig så dybt, når der tages et billede af mig, at jeg glemmer at trække vejret, siger 49-årige Helena Christensen.

I samme interview fortæller hun blandt andet om sit forhold til sin hund og sit ønske om et billede med Marilyn Monroe.

Helena Christensen bor til dagligt i New York, Manhattan, men fotomodellen er også af og til i Danmark. Hun slog et smut forbi ELLE Style Awards tidligere i maj. Her modtog hun en ærespris.

Se også: Cool Helenas foto-tip: Sender nøgne veninder ud i kulden

Skærm

Mest læste i flash!