Dansk tv-kendis giver millionrabat på liebhaveri

Andrea Elisabeth Rudolph sænker prisen på sin store Frederiksberg-lejlighed

Andrea Elisabeth Rudolph - nu aktiv på ejendomsmarkedet. Foto: Gorm Branderup/Polfoto
Andrea Elisabeth Rudolph - nu aktiv på ejendomsmarkedet. Foto: Gorm Branderup/Polfoto

Den kendte cremedronning Andrea Elisabeth Rudolph har netop taget et af sælgernes ofte anvendte kneb i brug for at få sin og gemalen Claus Møller Jakobsens lejlighed på Frederiksberg i København solgt: prisjusteringen.

Oprindeligt blev den næsten 200 kvadratmeter store lejlighed tæt på Frederiksberg Allé udbudt til salg for 11,25 millioner kroner, men prisen er nu justeret ned under 10 millioners mærket.

En ny køber skal således af med 9,9 millioner kroner, hvis der drømmes om at rykke ind på Rudolph-Jakobsens snart forhenværende residens. Det skriver boligsiden Boliga.dk.

Lejligheden har fem rum, der er tagterrasse og altan - og så beskriver mægler kvadratmeterne som 'udsøgt liebhaveri'.

Andreas Elisabeth Rudolph og hendes mand Claus Møller Jacobsen har slået toppen af prisen på deres Frederiksberg-lejlighed, der netop nu er til salg. Foto: Mogens Flindt
Andreas Elisabeth Rudolph og hendes mand Claus Møller Jacobsen har slået toppen af prisen på deres Frederiksberg-lejlighed, der netop nu er til salg. Foto: Mogens Flindt
 

Jakob Kjeldbjerg slipper køteren løs i sin nye bog 'Survivor'. Foto: Tariq Mikkel Khan Kendte Tv-vært blev ramt af frygtet sygdom: Jeg var bange for at dø

Kvadratmeterpris nær gennemsnittet
Ifølge helt nye tal fra tredje kvartals handler har ejerlejligheds-køberne i Frederiksberg C i gennemsnit betalt 48.180 kroner pr. kvadratmeter for deres nye hjem.

Det gør postdistriktet til periodens næstdyreste sted at købe ejerlejlighed. Det er nemlig blot de nyslåede lejlighedsejere i København K, der har givet mere for hver kvadratmeter. I Københavns inderste har en lejligheds-kvadratmeter nemlig kostet 52.328 kroner.

Og med en kvadratmeterpris, der nu lyder på 50.769 kroner, er Rudolphs Frederiksberg-liebhaveri altså ikke udbudt til salg langt over de gennemsnitlige priser, som områdets lejligheder ellers trækker.

Andrea Elisabeth Rudolph har gennem sin karriere både været at finde på flere forskellige radio- og tv-programmer, men senest er det altså det awardvindende skønhedsbrand Rudolph Care, den 42-årige iværksætter står i spidsen for.

Hverken Anders Holch Povlsen, mægleren eller de svenske købere vil ud med prisen, men udsalgsprisen på den flytype ligger på omkring 120 millioner kroner på brugtflysbørsen. Foto: Jan Sommer og All Over Press Kendte Danmarks rigeste sælger sit luksusfly: Se de vilde billeder inde fra kabinen

Se lejligheden her.

Mest læste i flash!
Hent flere