Dansk tv-kendis i uheld: - Der var vildt meget blod

Det gik helt galt, da 'Paradise Hotel'-værten Rikke Gøransson torsdag skulle lave en kop kaffe

Rikke Gøransson var igen vært på den seneste sæson af 'Paradise Hotel', som sluttede tidligere i april. Foto: Janus Nielsen
Rikke Gøransson var igen vært på den seneste sæson af 'Paradise Hotel', som sluttede tidligere i april. Foto: Janus Nielsen

Lysten til kaffe fik torsdag sendt Rikke Gøransson på sygehuset.

Det gik nemlig ikke efter planen, og det hele endte med en tur på sygehuset. Det skriver hun på Instagram.

'På under en time nåede jeg at lave en kop kaffe og få to ler-/glasskåle lige i skalen. Min skal flækkede skålene, og så tog de revanche på vej mod deres endelige skæbne ... i 1000 stykker på køkkengulvet. Jeg tog mig til hovedet og tænkte: 'pis, det var pæne skåle.' Kiggede på min blodstrålende hånd og tænkte: 'dobbelt pis,' skriver hun.

På det sociale medie har hun delt en række billeder af hånden og køkkengulvet efter det ret så blodige uheld, der endte med, at hun måtte lade sig sy med syv sting.

Se også: Populær dansk tv-vært: - I går græd jeg lidt

Det er dog en rolig Rikke Gøransson, som Ekstra Bladet torsdag aften fanger på telefonen, og hun griner højlydt, da hun bliver spurgt ind til uheldet, og hvordan det går.

- Jeg har det fint. Jeg har det så godt. Jeg har lige spist en hel bøtte Ben & Jerry's, så jeg har det fantastisk, siger hun og fortsætter med at grine, da hun forklarer nærmere om uheldet:

- Jeg skulle bare lave en kop kaffe, og vores store lerskåle til salat stod ovenpå vores køkkenskabe. De faldt bare ned i hovedet på mig og gik i stykker, og så skar de min hånd op.

Vildt meget blod
Som man kan se på de billeder, Rikke Gøransson har delt, var det en blodig affære. Det var dog ifølge hende ikke noget, der fik hende eller kæresten Tommy-Lee Winkworth til at gå i panik.

- Der var helt vildt meget blod. Men vi tog det fint nok. Jeg har en veninde, der næsten er færdig med medicinstudiet, så først skreg jeg på Tommy, og så fandt jeg FaceTime frem og ringede til hende. Jeg stak bare telefonen ned til hånden og spurgte hende, hvad jeg skulle gøre, siger 'Paradise Hotel'-værten.

Jonas Ptak og Sarah Dohn kunne juble, da juryens stemmer var afgivet. Foto: Janus Nielsen/Nent Group Film, tv & radio - 16. apr. 2020 - kl. 20:00 Snød partneren i 'Paradise': Sådan skal pengene bruges

Hun regner ikke med, at det er noget, hun kommer til at få mén af.

- Det ved jeg ikke, men der var ikke nogle nerver, der kom i klemme. Men jeg bliver nok aldrig håndmodel, griner Rikke Gøransson, der nu skal slappe af, inden hun skal have stingene ud i næste uge.

Herunder kan du se de blodige billeder:

Se også: Ærlig Gøransson: Jeg savner det ikke