Dansk tv-kendis jubler efter skilsmissen: - En forløsning

Knap halvandet år efter skilsmissen har 'Den store bagedyst'-deltageren Ditte Julie Jensen og Marck Topgaard fået solgt deres hus

Ditte Julie Jensen mødte onsdag aften op på den røde løber til premieren på filmen 'The Kindness of Strangers'. Foto: Mogens Flindt
Ditte Julie Jensen mødte onsdag aften op på den røde løber til premieren på filmen 'The Kindness of Strangers'. Foto: Mogens Flindt

Ditte Julie Jensen fra 'Den store bagedyst' fortalte i foråret 2019, at hun skulle skilles fra Marck Topgaard, som hun i september 2017 var blevet gift med.

Siden har de to forsat ejet et hus i Kastrup, som de ifølge Tingbogen købte for 2.475.000 kroner i sommeren 2014. Men det er nu slut.

Tidligere i år blev det 122 kvadratmeter store hus fra 1967 sat til salg. Hurtigt meldte en interesseret køber sig på banen, og nu er hjemmet blevet solgt. Det bekræfter 32-årige Ditte Julie Jensen over for Ekstra Bladet.

- Det er en forløsning efter så lang tid. Det er dejligt. Jeg er rigtig, rigtig glad. Det bliver dejligt at adskille tingene. Det er ved at være halvandet år siden, at vi blev skilt. Det er fuldstændig fantastisk, siger 'Den store bagedyst'-deltageren.

Se også: Tager stort skridt med kæresten

Skilsmissen har ikke været helt uden problemer for Ditte Julie Jensen og Marck Topgaard, der sammen har to børn. Blandt andet kom det i efteråret 2019 frem, at sidstnævnte havde valgt at stævne ekskonen på grund af økonomiske uoverensstemmelser i forbindelse med bodelingen.

Det virker dog til, at parterne har lagt problemerne bag sig.

- I dag har vi det heldigvis rigtig godt. Det er fantastisk. Men det bliver dejligt at komme af med det, der virkelig minder os om alt - og få en afslutning, siger Ditte Julie Jensen om hussalget.

Huset blev sat til salg for 3.995.000 kroner, men salget er endnu ikke tinglyst, og det vides derfor ikke, om det lykkedes det tidligere ægtepar at score en gevinst på lidt mere end 1,5 mio. kr.

Ditte Julie Jensen og Joakim Skak flytter om en måneds tid sammen. Foto: Mogens Flindt
Ditte Julie Jensen og Joakim Skak flytter om en måneds tid sammen. Foto: Mogens Flindt
 

Klar til nyt kapitel med kæresten
Dermed kan Ditte Julie Jensen for alvor sætte gang i et nyt kapitel i sit liv.

I slutningen af maj fortalte hun, at hun havde lejet en drømmebolig med sin kæreste, den 24-årige iværksætter Joakim Skak, der står bag virksomheden MinRecept, og nu nærmer indflytningen sig efterhånden.

- Vi flytter sammen om en måned, så lejligheden er ved at blive gjort færdig. Det er dejligt, at man kan ligge på stranden med sine unger, mens håndværkerne gør den færdig, griner hun.

Se også: DR-kendis hyldes for letpåklædt billede

Den nye lejlighed har fem værelser og ligger helt ud til vandet ved Amager Strand. Og Ditte Julie Jensen glæder sig til, at parret kan rykke ind i det nye hjem.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Marck Topgaard, der ikke ønsker at kommentere salget af huset.