Dansk tv-kendis jubler: Har scoret ekskæresten igen

Casper Nicolaisen har fundet sammen med sin ekskæreste, der allerede er flyttet ind hos ham

Casper Nicolaisen (nummer to bagerst fra venstre) og resten af startcastet i tredje sæson af 'Ex on the Beach'. Foto: Janus Nielsen
Casper Nicolaisen (nummer to bagerst fra venstre) og resten af startcastet i tredje sæson af 'Ex on the Beach'. Foto: Janus Nielsen

25-årige Casper Nicolaisen er en glad mand i disse dage, og det kan han takke den ét år yngre revisor Josefine Nygaard for. De to er nemlig blevet kærester.

Det fortæller realitydeltageren fra den tredje sæson af 'Ex on the Beach' til Ekstra Bladet.

Det er ikke første gang, at de to kalder hinanden kærester. For tre år siden var Casper Nicolaisen og Josefine Nygaard sammen i otte måneder, indtil forholdet gik i stykker.

- Der var egentlig ikke noget, der gik galt dengang. Men man var jo ung og ville gerne opleve verden lidt. Jeg vidste godt, at hun var den rigtige, men det var bare ikke det rigtige tidspunkt. Det er det nu, så det er dejligt. Jeg er meget glad, siger han til Ekstra Bladet.

- Jeg faldt for hendes personlighed og charme, og hun gør mig bare glad. Den eneste egenskab, man skal have som kvinde, er jo at kunne gøre drengen glad, og det kan hun sgu, slår han fast.

Da Simone medvirkede i 'Ex on the Beach', blomstrede kærligheden mellem hende og deltageren Jonas. For et halvt år siden gik de hver til sit efter et dramatisk brud. Foto: Mogens Flindt. Danske kendte - 26. jan. 2020 - kl. 14:08 Realitystjerne gravid og single

Efter tre år fra hinanden er Casper Nicolaisen og Josefine Nygaard nu kærester igen. Foto: Privat
Efter tre år fra hinanden er Casper Nicolaisen og Josefine Nygaard nu kærester igen. Foto: Privat
 

Scoret med sociale medier
Meget er sket i løbet af de seneste tre år, og Casper glæder sig over, at de igen kan kalde sig kærester.

- Vi har begge haft kærester i mellemtiden, og så fandt vi sgu hinanden igen. Jeg havde hørt, at hun var blevet single, og jeg fik noget mad med en af mine venner, hvor vi snakkede om, hvem jeg var forelsket i, siger Casper Nicolaisen og fortsætter:

- Det var så hende, og han kunne se, at jeg blev glad, da vi snakkede om hende, så han sagde, at jeg skulle skrive til hende. Men jeg sagde: 'ej, det kan jeg da ikke'.

Casper Nicolaisen ville dog gerne have kontakt med ekskæresten og valgte i stedet at følge hende på Instagram, og da hun fulgte ham tilbage, tænkte han, at muligheden i hvert fald ikke var helt udelukket.

- Så jeg ansøgte hende på Snapchat, og hun godkendte. Når man scroller op i Snapchat, så kan man se de tidligere beskeder, så jeg skrev til hende, at det skulle hun prøve. Hun skrev, at det havde hun allerede gjort, og så startede det egentlig bare derfra, siger han.

Türker ville have afkortet siderne, og det skete. Foto: Nent Group Danmark Danske kendte - 28. jan. 2020 - kl. 20:09 Dansk tv-kendis i kæmpe bommert

Casper Nicolaisen medvirkede i den tredje sæson af 'Ex on the Beach'. Foto: Janus Nielsen
Casper Nicolaisen medvirkede i den tredje sæson af 'Ex on the Beach'. Foto: Janus Nielsen
 

Er flyttet sammen
Casper Nicolaisen og Josefine Nygaard begyndte derfor at skrive sammen, og efter et par uger valgte de at mødes igen.

- Her fik vi snakket alt det igennem, der var sket dengang, og så startede vi simpelthen på en frisk, siger Casper Nicolaisen.

Siden har de to haft fart på, og nu deler de adresse.

- Det hele er gået meget hurtigt, og hun er faktisk allerede flyttet ind. Vi har jo været kærester før, så vi kender hinanden, og nu er vi bare blevet enige om, at det hele passer. Så der er ingen grund til at vente, fortæller Casper, der glæder sig over at få en kvinde i hjemmet.

- Det bliver sgu da dejligt - en til at vaske tøj og lave mad til når man er hjemme fra arbejde. Det håber jeg i hvert fald, at hun er med på, griner 'Ex on the Beach'-deltageren.

Se også: Sexfest på tv: Trekant var en 'upser'

Mest læste i flash!