Dansk tv-par afslører stor nyhed

Liza Pedersen og Henrik Andersen kendt fra 'Robinson Ekspeditionen' er blevet forældre

Henrik og Liza mødte hinanden på den øde ø, men blev først kærester efter hjemkomsten til Danmark. Foto: Jonas Olufson
Henrik og Liza mødte hinanden på den øde ø, men blev først kærester efter hjemkomsten til Danmark. Foto: Jonas Olufson

Liza Pedersen og Henrik Andersen deltog i TV3's 'Robinson Ekspeditionen' i 2016 på Filippinerne. I 2018 meddelte de så, at de var blevet kærester, og kort efter annoncerede de, at de ventede et barn sammen.

Og nu er den lille ny her så.

Det afslører de begge på Instagram.

'D. 11.06.19 fødte jeg vores velskabte dreng på 3470 gram og 51 cm. Aldrig har jeg været så stolt og lykkelig. Tak til mit livs kærlighed for at være den bedste støtte gennem det hele', skriver Liza Pedersen til et billede af den lille ny.

Se også: Dansk realitypar breaker stor nyhed: Jeg var dårlig i to måneder

Også Henrik Andersen har budt sin lille nye søn velkommen på sine sociale medier.

'Breaking news. Det er svært at beskrive, hvor stolt en mand jeg er. Liza C. I. Pedersen har leveret verdens mest lækre baby. En lille ny prins, prins Zander af Solrød. Alberte Koch er blevet storesøster - en længe ventet titel. Benjamin Koch er blevet storebror - endelig til en dreng. Alle har det rigtig godt, og vi stortrives i vores nye roller', skriver han ligeledes til et billede af den lille ny, der har fået navnet Zander, på sin Instagram.

Henrik Andersen vandt 'Robinson Ekspeditionen' og 500.000 kroner. Foto: Jonas Olufson
Henrik Andersen vandt 'Robinson Ekspeditionen' og 500.000 kroner. Foto: Jonas Olufson

Ønskede børn
39-årige Henrik Andersen har i forvejen to børn fra et tidligere forhold, mens det er 25-årige Lizas første barn.

- Vi har altid vidst, at vi gerne ville have børn. Fra jeg mødte Henrik første gang, var det noget, vi talte om. Mit ønske var at få børn, og det var også hans ønske at få flere. Tiden skulle bare lige være til det, har Liza Pedersen tidligere fortalt til Ekstra Bladet i forbindelse med graviditeten.

Se også: ’Robinson’-vinder har scoret reality-kollega

Parret havde egentlig planlagt, at de skulle giftes i 2019, men det er udskudt, da det falder sammen med en stor konfirmation, en rund fødselsdag og naturligvis en baby. De regner derfor med, at brylluppet bliver i 2020 i stedet.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybende kommentar fra parret i forbindelse med familieforøgelsen, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere