Dansk tv-par er blevet forældre - fem uger før tid

Caroline Godrim og Mathias Severinsen er blevet forældre

Caroline og Mathias gik til den på lagnerne, da de var med i 'Ex on the Beach'. Video: Discovery Networks Danmark.

22-årige Caroline Godrim og 25-årige Mathias Severinsen, der fandt kærligheden i realityprogrammet 'Ex on the Beach', er blevet forældre til en lille søn.

Det bekræfter Caroline Godrim over for Ekstra Bladet.v

Den glade nyhed har de også begge delt på deres Instagram-profiler.

Mathias Severinsen og Caroline Godrim på den røde løber. Foto: Oliva Loftlund
Mathias Severinsen og Caroline Godrim på den røde løber. Foto: Oliva Loftlund
 

Ikke alt i graviditeten gik dog helt efter planen. Parrets søn, der har fået navnet Oliver, kom nemlig til verden fem uger før tid.

'Vores lille baby besluttede sig for at ville ud noget før tid. Nemlig 7. november 2019. Jeg var på arbejde, og jeg tænkte, at mine plukveer var lidt mere voldsomme, end de plejede. Så for en god ordens skyld ringede jeg til jordemoderen, som sagde, at jeg skulle ind til tjek, skriver Caroline Godrim og fortsætter:

'Jeg skyndte mig at sige til Mathias, at vi skulle afsted, og vi kørte mod sygehuset', skriver Caroline Godrim.

Caroline Godrim sammen med lille Oliver. Foto: Privat
Caroline Godrim sammen med lille Oliver. Foto: Privat
 

Se også: Realitydeltager: Gravid ud af det blå

Efterfølgende blev hendes veer stærkere og stærkere.

'Da klokken nærmede sig 20, var jeg allerede åben fire centimeter, og Oliver ville altså bare ud. Jeg havde det så mærkeligt, fordi det gjorde så sindssygt ondt, men samtidig var jeg så spændt på, at jeg skulle møde det lille menneske, jeg har båret rundt på så længe', skriver hun videre.

Caroline Godrim er blevet mor for første gang. Foto: Olivia Loftlund
Caroline Godrim er blevet mor for første gang. Foto: Olivia Loftlund
 

Kun cirka to timer efter kom parrets søn til verden med en vægt på 2194 gram og 47 centimeter lang på Herning Sygehus.

'Han trak selv vejret, og det eneste, han skulle have hjælp til, var en sonde, indtil han kunne amme fuldt ud med mig. Vi er stadig indlagt på sygehuset, men i dag fik han sonden af, så der går forhåbentlig ikke længe, før vi kommer hjem igen', skriver hun.

Se også: Scorede hinanden i tv-program: Vi er kærester

Hård rejse
Til Ekstra Bladet fortæller Caroline Godrim, at alle tre har det godt - trods den noget turbulente start på lille Olivers liv.

'Det har været en følelsesmæssig rejse, men Oliver klarer sig så fint, og han er så pisse sej', skriver hun i en besked.

'Fødslen varede kun to timer, så det gik utrolig stærkt. Så stærkt, at kroppen knap nok kunne følge med, men når han så var født, glemmer man alt den smerte, man lige har været igennem', skriver hun videre og understreger, at Mathias Severinsen allerede har vist sig at være en fantastisk far.

Oliver har det godt til trods for, at han kom til verden en del før tid. Foto: Privat
Oliver har det godt til trods for, at han kom til verden en del før tid. Foto: Privat
 

Caroline Godrim og Mathias Severinsen har tidligere fortalt, at graviditeten ikke var planlagt, men meget velkommen. De to bor sammen på en gård i Herning.

Mest læste i flash!